Underholdning
26. oktober 2023

"Gift ved første blik"-Jeanette sælger sin brudekjole. Pengene skal gå til et helt særligt formål

Jeanette Lagoni fandt kærligheden i "Gift ved første blik", men nu skal kjolen sælges og pengene doneres til et godt formål.
Af: Mariah Leitisstein
se

Foto: Søren Jul Lamberth, DR

Jeanette Lagoni endte med at finde kærligheden i dette års sæson af "Gift ved første blik", da hun gik op af kirkegulvet i sin brudekjole for at møde sin Michael.

Nu kan du faktisk få fingrene i kjolen, som hun havde på den dag.

Jeanette har nemlig besluttet sig for at sælge sin kjole fra tv-brylluppet.

"Skal min drømmekjole være din drømmekjole?"skriver Jeanette i et opslag, som hun har delt med sine næsten 13.000 følgere på Instagram.

https://imgix.femina.dk/2023-10-26/dr-0739607.jpg

I opslaget lover hun, at en skrædder vil sørge for at tilpasse kjolen til den nye ejer helt uden ekstra omkostninger.

"Hele beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer", slutter hun og tilføjer i en story, at "dette er en kæmpehjertesag for mig".

Tidligere på året blev 30-årige Jeanette matchet med 40-årige Michael Ewald, og det har vist sig at være et fantastisk match.

Til Se & Hør har Jeanette blandt andet fortalt, at hun føler, at de har en fest sammen hver dag, og at de sammen har fået et stærkt forhold.

I sidste afsnit af DR's "Gift ved første blik"-podcast valgte Michael at overraske alle ved at fri til sin tv-brud i studiet.

Det blev ikke overraskende et kæmpe ja, men tv-brudekjolen skal altså ikke genbruges.

Parret nyder lige nu en romantisk ferie i Egypten.

Denne artikel blev først udgivet på Se & Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også