Min ungdomskæreste har ringet mig op. Han siger, at han aldrig har glemt mig. Nu er jeg fristet

Kære Anna

Jeg har fået et tilbud – og en chance – som jeg ikke ved, hvem ellers jeg ville kunne spørge til råds om end dig, Anna. For det er noget, jeg må gå stille med dørene med.

Jeg ved godt, det lyder som en film, det her. Det er SÅ vildt. Jeg er 56 år, gift og mor til to velfungerende, voksne børn.

Min mand og jeg har et godt makkerskab, selv om den store gnist ikke længere er der, men hvad kan man forlange efter 26 år sammen?

For en uge siden fik jeg en opringning fra en ungdomskæreste, som jeg var meget, meget glad for, fra jeg var 14 til 16 år, men da han flyttede til USA med sine forældre, hvor han har boet siden, gled forbindelsen ud.

Han var hjemme i Danmark, fortalte han, og inviterede mig på frokost og smed så bomben: Han er blevet enkemand og har aldrig glemt mig, påstår han, og han trak et ungdomsbillede af mig op fra sin pung og fortalte, at han havde sagt godnat til mig på billedet igennem alle disse år.

Han er velhavende og har lige pensioneret sig selv, og nu vil han have mig med til USA og vil giftes og vil være sammen med mig for resten af livet.

”Vi kan stadig nå at få mange gode år sammen”, som han sagde. Jeg udbad mig betænkningstid.

Men jeg er fristet og må indrømme, at jeg ofte igennem livet og især de senere år har tænkt på ham. Og i samme øjeblik jeg så ham igen, fyldtes jeg af en stor lykkefølelse, som stadig sidder i mig.

Men åh, Anna, tør jeg? Bør jeg? Hvad gør jeg?

Med kærlig hilsen Regitze

Kære Regitze

Hvor kan jeg godt forstå, at du føler dig fristet til at sige ja. Dette møde har jo vakt noget til live i dig, der ikke er så let at pakke ned igen og glemme.

Drømmen er sluppet løs og er nu i fuld gang med at rykke rundt på dit verdensbillede.

Men inden du forfølger den, tror jeg, du skal forsøge at få klarhed over, hvad der er vigtigt for dig i dit liv, og hvad du håber, at netop denne chance kan give dig.

Du har set din ungdomskæreste hen over en frokost, men er det nok i forhold til at vide, hvem han er i dag? Tiden, livet og erfaringerne gør jo noget ved os mennesker.

Kan I ikke lære hinanden lidt bedre at kende igen her i Danmark, inden du rykker alt op og immigrerer?

Kan du også bruge det brændende ønske om forandring, der bobler i dig, til at tale med din nuværende mand om jeres liv med hinanden? For du er i færd med at træffe en beslutning, der i den grad også kommer ham og jeres voksne børn ved.

Ganske få gange har jeg set ægtefæller give hinanden mulighed for at undersøge en anden forelskelse uden at bryde op først. Men den slags kræver muligvis en nærmest overjordisk rummelighed.

Selv om din mand og jeres voksne børn nok ikke ligefrem vil juble, hvis du forfølger din nye drøm, så er valget i sidste ende dit.

Begravede drømme kan forvandle sig til bitterhed, og den kommer vi nemt til at bruge imod de mennesker, vi føler bremsede os. Det har hverken din nuværende ægtefælle eller jeres voksne børn fortjent.

At skulle træffe et valg, der berører flere menneskers liv, inklusiv dit eget, vil altid rumme risikoen for at føle, at man valgte forkert. Men det er nu engang sådan, livet er.

Det leves forlæns og forstås baglæns, og i midten af det hele bliver vi nødt til at leve så ærligt og nærværende, vi overhovedet kan.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: