Da jeg så nyheden, blev jeg begejstret. Det var jo godt nyt. Så gik det op for mig, hvad historien i virkeligheden var

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina update. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Jeg tror, det var en ældre journalistkollega, der lærte mig udtrykket. En af den slags kolleger, som man sætter uendelig stor pris på, fordi de har levet og lært længe før, man selv blev født.

“I de blindes rige, er den enøjede konge,” sagde min kollega - uimponeret over et eller andet, jeg ikke husker.

Der er alt muligt galt med det udtryk.

Alligevel var det dét, jeg tænkte på, da jeg læste, at en ny undersøgelse kårer Danmark til det land i verden, hvor det er bedst at være kvinde.

Her kommer Danmark ind allerøverst på listen - vi scorer højt på parametre som inklusion, retfærdighed og sikkerhed.

Men selvom det lyder som godt nyt - som noget at fejre - er jeg langtfra klar til at finde klaphatten frem.

Faktum er nemlig, at vi i Danmark stadig har store ligestillingsproblemer. Det skriver vi om - hver eneste dag - på femina update.

Og vi har - desværre - rigeligt at skrive om.

I Danmark har vi for eksempel stadig ikke ligeløn. Nej, det har vi ikke.

Undersøgelser viser, at lønforskellen mellem kvinder og mænd i gennemsnit er 18 procent. Noget af den lønforskel kan forklares - kvinder arbejder hyppigere deltid og i andre brancher end mænd. Men selv når man kigger isoleret på mænd og kvinder i de samme jobs, er der fortsat en lønforskel på knap 7 procent.

Det hele starter, når kvinder får børn. Man taler nemlig om en decideret “child penalty” - altså en straf for at få børn.

Og selvom det kræver bidrag fra både en mand og en kvinde at få et barn, rammer den straf påfaldende nok kun kvinderne.

Kvinders gennemsnitsløn falder nemlig lige knap 20 procent, når de får deres første barn. Mænds ændrer sig ikke.

I Danmark laver kvinderne stadig klart mest husarbejde. En undersøgelse fra Rockwoolfonden viser, at kvinder i gennemsnit arbejder en time om dagen mere i hjemmet end mænd. En time om dagen! Det er ni ekstra arbejdsuger på et år.

I Danmark er 80 procent af alle ofre for partnerdrab kvinder. Og selvom partnerdrab er en af de mest forudsigelige forbrydelser blev ni kvinder - og en mand - dræbt af deres partnere i 2022.

I Danmark er 27 procent af iværksætterne kvinder. Alligevel går 0,1 procent af investeringerne til kvindelige iværksættere. 10 procent går til iværksætterhold med både mænd og kvinder. Resten til mænd.

I Danmark er kun 19 procent af danske bestyrelsesmedlemmer kvinder, og antallet er ikke steget siden 2014. Alligevel tror 58 procent af danskerne, at vi allerede har opnået ligestilling i ledelsespositioner.

Sådan ser det altså ud i det bedste land i verden. Førstepladsen, mine damer og herrer.

Det, undersøgelsen i virkeligheden viser, er, at det desværre ser endnu værre ud andre steder i verden.

På femina update har vi for eksempel igen og igen skrevet om de iranske kvinders kamp for frihed og lige rettigheder. Om deres ret til at gå på gaden - klædt som de har lyst til - uden at risikere deres liv.

Vi har skrevet om de afghanske piger, der ikke længere kan gå i skole. Om de afghanske kvinder, der ikke må forlade deres hjem uden en mand.

Den virkelighed, de kvinder lever i, er hjerteskærende. De kæmper for de allermest basale frihedsrettigheder.

Og som privilegeret kvinde i Danmark kan man blive i tvivl. Er det overhovedet fair at kræve forandringer, når så mange kvinder har det dårligere?

“Er du kvinde i Danmark, så er du heldig,” skriver Berlingske i deres omtale af det nye studie.

Men den ene kamp udelukker ikke den anden. Og det er i virkeligheden samme kamp.

For ligestilling handler om at give alle mulighed for at være den, de ønsker.

Ligestilling handler om, at give dig mulighed for at gøre det, du har lyst til uden at være begrænset af ydre strukturer.

I Afghanistan er begrænsningerne vedtaget ved lov. I Danmark er de i høj grad drevet af normer.

Men begrænsningerne er virkelige. Og selv i verdens - tilsyneladende - bedste land for kvinder er der stadig så meget at kæmpe for.

Så det gør vi. Og vi lader klaphatten ligge.