Danske kvinder laver mest derhjemme - og 43 procent mener, at mor bør være på deltid
Foto: Marius Bested Toft
Cathrine Berendt Andersen, der står bag instagram-profilen 'Kvinde kend din statistik', samler viden og giver os svar på, hvordan det går med ligestillingen - her med svar på tre centrale spørgsmål om familielivet.
Hvem laver mest husligt arbejde i de danske hjem?
Kvinder bruger gennemsnitligt en time mere om dagen på husligt arbejde, sammenlignet med mænd.
Det svarer til én ekstra arbejdsdag om ugen og ni ekstra arbejdsuger om året, som kvinder bruger på at lave mad, vaske op, gøre rent og tørre toilettet af.
Et tal der kun bliver værre når parret får børn.
Kvinder med børn bruger knap fire en halv time om dagen, mens mænd med børn bruger to timer og et kvarter om dagen på husholdningsarbejde.
Og jo mænd står oftest for at skifte vinterdæk, men det er netop karakteristisk for de opgaver, der primært udføres af mænd, at de ofte kan klassificeres som ikke-regelmæssige opgaver, dvs. ikke-konstante, ikke-tidsbundne opgave, som er nødt til at udføres dagligt.
Generelt er de opgaver flest mænd løser mere fleksible, og mulige at tilrettelægge efter arbejdet og ikke omvendt.
Præcis modsat gælder det for de opgaver, der primært løses af kvinder, som altså skal gøres hver dag, fx tilberedning af aftensmad.
Og det gælder altså samtidig med, at kvinder har et ’normalt’ arbejde, hvilket sociolog og professor A. Hochschild døbte ”the second shift”, i sin bog af samme navn.
Det understreger ligeledes, hvordan dette dobbeltarbejde reducerer kvinders muligheder for fleksibilitet og jobforpligtelse.
Dette er ligeledes blevet påvist af adskillige andre undersøgelser, blandt andet i en rapport fra The Diversity Council, som konkluderer, at arbejdende danske kvinder langt oftere har det fulde ansvar for husholdningsarbejdet ift. deres partner, uanset om de er direktører, ledere eller ansatte.
Fx svarer dobbelt så mange beskæftigede kvinder som mænd (43 procent mod 24 procent), at de er ansvarlige ’for hele eller det meste af husholdningen i hjemmet’.
I dagens ’moderne’ samfund bærer kvinder altså typisk stadig en tungere byrde af husholdningsarbejdet og omsorgsopgaver.
Dette kommer tydeligst til udtryk blandt ledere, hvor kun 10 procent af kvindelige direktører svarede at deres partner er ansvarlig for husholdningsarbejdet, i modsætning til 27 procent af de mandlige direktører, som altså svarer at de har en partner som har ansvaret ’for det meste eller alt husholdningsarbejdet’.
Det betyder at kvindelige ledere har mere end tre gange større sandsynlighed for at være den partner, der mest eller fuldt ud har ansvaret for husholdningspligterne sammenlignet med mænd.
Og dette trækker da, ikke overraskende, også spor ind i arbejdstidsstatistikkerne.
I 2019 var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for kvinder 31,9 timer, imens mænd i gennemsnit arbejdede 36,6 timer ugentligt.
En væsentlig årsag til denne forskel i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er, at der er flere kvinder end mænd på deltid.
I 2019 var 15 pct. af de mandlige lønmodtagere og 33,5 pct. af de kvindelige lønmodtagere deltidsbeskæftigede.
Men hvordan klarer Danmark sig så, sammenlignet med andre lande?
I en repræsentativ undersøgelse af de nordiske lande, er Danmark er det land, hvor den højeste andel af respondenterne, 43 pct., indikerer, at ordninger, hvor fædre arbejder på fuld tid og mødre på deltid, ses som mest ønskværdige.
Men hvorfor er vi så konservative?
Danskerne er generelt mere bekymrede over, at mødre arbejder fuld tid, samtidig med at de har børn og familieliv end borgere i de andre nordiske lande.
Hver femte kvinde i Danmark – (den højeste andel blandt de nordiske lande, og dobbelt så mange som i Sverige) er enig i, at et førskolebarn ville lide, hvis moderen arbejdede.
En tilsvarende andel af danskere mener, at det ikke er ideelt, at en mor arbejder fuldtid, mens hun har familie.
Danmark ser altså ud til at have relativt mere traditionelle kønsnormer end vores nordiske naboer, hvor kvinder oftere opfattes som den primære ansvarshaver i hjemmet.
Dette kan bl.a. forklares ud fra forskelle i forældreorlovspolitikker. Indtil en nylig reform i Danmark i 2021 havde fædre kun to ugers øremærket forældreorlov, sammenlignet med 4 og 15 uger i henholdsvis Sverige og Norge.
Derfor har nationale politikker i Danmark historisk forstærket en mere traditionel kønsopdeling i omsorgsroller, da mødre benyttede sig af det meste af den tilgængelige forældreorlov.
Den lidt triste sløjfe på historien er, at vi også har data der viser at andelen af kvinder, der oplever at være stressede på arbejdet, er større end andelen af mænd.
Og undersøgelser har vist, at kvinder oftere oplever, at arbejdet forhindrer dem i at drage omsorg for familie og børn, hvilket resulterer i stress og konflikter i familien.
Hvilket også kom til målbart til udtryk i en undersøgelse, der påviste at mængden af stresshormon i blodet falder, når mænd kommer hjem fra arbejde, mens den hos kvinder stiger, når de træder ind over familiens dørtærskel.