Gør din krop bikiniklar
1. Lykønsk dig selv!
Først og fremmest skal du give dig selv et skulderklap for at have bestemt dig for at komme i form. Dernæst skal du opstille realistiske mål for dit vægttab og din træning. For eksempel at du indenfor en måned vil kunne løbe 3km uden stop.
Det er også vigtigt, at belønne dig selv for dit hårde arbejde - det kan for eksempel være, at du må købe en ny kjole når de første 5 kilo er røget. Sidst er det vigtigt, at huske at være tålmodig.
Det handler ikke om at udføre en lynkur hvor du taber en masse og tager det hele plus mere på igen. Et varigt vægttab tager tid.
2. Drik, drik, drik
Husk at drikke masser af vand i løbet af dagen. Når du opretholder din væskebalance fungerer din forbrænding nemlig optimalt.
3. Optimer din træning
Sørg for både at dyrke konditions og styrketræning. Konditionstræningen sætter skub i forbrændingen, mens styrketræningen opbygger muskler og sætter din hvileforbrænding i vejret. Hvis du træner 3-5 gange ugentligt bliver din krop bikiniklar på ingen tid.
4. Skift mellem motionstyper og hav det sjovt!
Det er vigtigt at variere dine motionstyper, så du ikke bliver træt af at lave det samme.
Sommeren er det oplagte tidspunkt at prøve nye motionstyper som;
- Dykning
- Cykling
- fodbold
- rulleskøjter
Husk også Ramonas personlige træningsmantra:
"Begynd denne sommer - og fortsæt resten af livet!"