Caroline får skyldfølelse, når hun henter sine børn til lukketid. Men hvad skal hun gøre?

Der er især én bestemt årsag til, at 32-årige Caroline Holst ønsker at arbejde deltid.

Mere tid med familien.

Den tid er nemlig sparsom, når størstedelen af dagen tilbringes hver for sig med arbejde og institutionsliv. Noget, der kan give hende helt ondt i maven.

– Når jeg hører, at danske børn er nogle af dem, der tilbringer mest tid i daginstitutioner, tænker jeg: “Er det virkelig en konkurrence, vi gerne vil vinde?”

Siden hun blev færdiguddannet cand.it tilbage i 2016, har hun ellers mere eller mindre arbejdet fuldtid.

Men nu står hun i en situation, hvor hun skal vende tilbage til arbejdsmarkedet efter barsel nummer to, og for første gang overvejer hun at arbejde deltid.

Caroline vil ellers gerne arbejde fuldtid og bidrage mest muligt til fællesskabet – bare ikke i den periode, hvor hendes børn er små, og hverdagen er presset.

Derfor er hun også blevet fortørnet over Mette Frederiksens gentagne budskab: Alle, der kan arbejde, skal arbejde – og helst på fuld tid.

Lige nu kan familiens hverdag med sine mange gøremål nemlig kun lige løbe rundt, fordi Caroline stadig er på barsel, fortæller hun, og hun kan næsten ikke se, hvordan det hele skal gå op i en højere enhed, når barslen om lidt ebber ud.

– Jeg ved ikke, hvordan jeg både skal være en god forælder og en god kollega i den it- og designbranche, jeg er i, og som kræver, at jeg kan lægge mange timer i.

At præstere på begge parametre er altså et regnestykke, som hun frygter, kun kan gå i minus. Derfor står en deltidsansættelse højt på Carolines ønskeliste.

– Der, hvor jeg er i mit liv, er det familielivet med to små børn, der skal fungere og som er min højeste prioritet. Og det kræver, at jeg er mest muligt hjemme i en periode.

Caroline er slet ikke alene med sine overvejelser og sit ønske om et deltidsjob.

Det sker nemlig ofte, at kvinder vælger at arbejde deltid, når de får børn. Sådan har det været i mange år – og en ny undersøgelse bekræfter, at det stadig er sådan.

Undersøgelsen viser, at fem år efter første barn er født, arbejder 40 procent af kvinderne deltid, mens det var 20 procent før første barn.

Det er overvejende kvinder, der primært vælger at arbejde på deltid, når først børn kommer ind i billedet.

Det kan der være mange årsager til.

Sofie Billekop er ph.d. studerende på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, hvor hun forsker i less work-bevægelsen – en bevægelse, hvor flere og flere ønsker at arbejde på en anderledes måde end traditionelt. Hun forklarer, at det blandt andet kan hænge sammen med, at det særligt er kvinderne, der ender i et krydspres.

– Det er stadig kvinderne, der står for det meste af arbejdet i hjemmet og dermed dem, der ender med “the mental load”. Samtidig går de også på arbejde og kan opleve endnu et pres der. Det kan ofte resultere i, at kvinderne går ned i tid for ikke at brænde ud.

En anden forklaring kan ifølge Sofie Billekop være, at der generelt er røre på arbejdsmarkedet lige nu, som betyder, at mange begynder at omprioritere i deres liv.

– Der er nogle bevægelser som f.eks. feministisk økonomi og less-work-bevægelsen, der får flere og flere til at skrue deres liv sammen på en anderledes – og mindre traditionel – måde da mange oplever, at det er rigtig dejligt at have mere tid til deres familie.

Sofie Billekop mener desuden, at de bevægelser går imod den måde, som vi har indrettet vores arbejdsmarked på, som generelt – ifølge hende – er forældet, da den hænger fast i nogle arbejdsetikker og kønsnormer, der hører industrisamfundet til. For eksempel meget faste arbejdstider og et kønsopdelt arbejdsmarked.

Disse bevægelser udfordrer desuden også den anskuelse, hvor lønnet arbejde er det eneste legitime bidrag til samfundet.

Netop fordi den klassiske opfattelse resulterer i, at aktiviteter, der ligger udenfor det lønnede arbejde, ikke tillægges særlig høj værdi, som for eksempel omsorgsarbejde.

Brud på samfundskontrakt

Caroline ønsker som nævnt at have mere tid til sine børn, så de ikke skal være i institutionen indtil lukketid. Det kan nemlig give hende en skyldfølelse.

– Når jeg har hentet som en af de sidste, kan jeg næsten have det sådan, “undskyld, jeg først kommer nu”.

Det skræmmer hende også, når hun oplever, at forholdene i institutionerne ikke er optimale.

Ifølge Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) mangler vi akut 4.000 pædagoger i vores daginstitutioner i 2023. Om 10 år vil der mangle mindst 8.000 pædagoger i hele Danmark.

Derfor mener Caroline også, at samfundskontrakten er brudt, når hun faktisk ikke er helt tryg ved at aflevere sine børn i institutionerne.

– Jeg er jo bekymret for, at mit barn kommer til at sidde ovre i hjørnet og ikke blive set, fordi der er for få hænder.

Desuden viser Danmarks Evalueringsinstituts nyeste rapport om kvaliteten i daginstitutionerne, at 38 procent af daginstitutionerne og 46 procent af dagplejerne har utilstrækkelig kvalitet.

Ingen institutioner falder ind under kategorien “fremragende”.

Det betyder, at der mange steder er et pædagogisk læringsmiljø, som kun til en vis grad kan understøtte de yngste børns udvikling og trivsel.

At Carolines børn så skulle bruge størstedelen af deres vågne timer i institution, er hun ikke begejstret for.

– Når man laver regnestykket over, hvordan døgnets timer forløber i hverdagen, så bruges de fleste vågne timer jo væk fra hinanden i familien. Det synes jeg, livet er for kort og arbejdslivet for langt til.

I 2022 brugte 68 procent af de danske børn mere end 30 timer om ugen i en institution, og de indtager dermed førstepladsen, ifølge Eurostat.

På andenpladsen finder man Slovenien med, hvor knap 50 procent af børnene bruger mere end 30 timer om ugen i institution.

Gennemsnittet for alle EU-lande er 22,4 procent. De danske børn skiller sig dermed meget ud i europæisk sammenhæng.

Bidrager også til fællesskabet

Caroline mener desuden, at hun – ved at være på deltid – bidrager til fællesskabet på lige fod med dem, der arbejder fuldtid.

– Jeg bidrager blandt andet ved at sørge for at sætte nye mennesker i verden, som jeg bruger tid sammen med, og giver en god opvækst, så de kan fortsætte med at gøre verden til et bedre sted, siger hun og fortsætter:

– Og så undgår jeg at blive udkørt og udbrændt, fordi hverdagen bliver mindre presset.

Hun synes generelt at samfundet kan vinde ved at lade forældre arbejde på deltid, mens børnene er små.

Som hun siger, så tror hun, at færre måske ville gå ned med stress, fordi de kunne få hverdagen til at hænge sammen og desuden få mulighed for at puste ud, i stedet for at brænde ud og blive sygemeldt.

At vi så ikke kan forvente at modtage det samme niveau af velfærd, hvis flere går på deltid, mener Caroline er et udtryk for, at noget ikke fungerer, som det skal.

– Jeg tænker, at når vi er så rigt et land og putter så mange penge ind i statskassen, så er der altså noget galt, hvis ikke man i en periode kan arbejde deltid for at få familielivet til at hænge sammen og få nogle velfungerende børn ud på den anden side.

At forældre generelt også bidrager til samfundet på en anden måde end gennem det lønnede arbejde er desuden undervurderet i de vestlige lande, ifølge et nyt studie.

Det kræver nemlig en hel del at gøre et barn klar til voksenlivet. Og her er forældrenes rolle afgørende, da det er dem, der primært sørger for, at den næste generation ender som velfungerende, arbejdsomme og skattebetalende borgere.

Studiet viser desuden at når alt det ekstra arbejde, som er forbundet med forældrerollen tælles med, bidrager forældre over 2,5 gange mere end ikke-forældre til den kommende generation, fortæller Pieter Vanhuysse, en af forskerne bag studiet, til Weekendavisen.

Han fortæller også, at når alt det ekstra arbejde, som forældrene påtager sig, ikke værdsættes, bliver det mindre attraktivt at få børn, hvilket efter hans mening har betydning for, at fødselstallet er så lavt i Europa – og som på sigt bliver et problem.

– Det har konsekvenser for velfærdsstatens overlevelse i det lange løb.

Caroline håber derfor inderligt på, at vi i fremtiden vil begynde at se arbejdslivet i faser, og at deltidsarbejde på den måde kan blive en mere accepteret ting i samfundet.

At se livet mere i faser bakker Sofie Billekop fra Roskilde Universitet også op om, da det ifølge hende kan være en del af løsningen og gøre livet meget nemmere for rigtig mange mennesker. Men det kræver, at vi begynder at tale om det, da vi på den måde kan skabe nogle strukturer og en kultur, der gør det mere acceptabelt.

For Caroline vil det i hvert fald give rigtig god mening. For som hun siger:

– Når man har små børn, sjældent får en god nattesøvn og hele tiden skal præstere på arbejdet, så synes jeg godt, man kunne give lidt løs af snor. Og når børnene bliver ældre, og de kan selv, så kan man igen skrue op og bidrage ekstra på den front.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: