Torsdag starter det, der kan blive afgørende for piger og kvinders fremtid

Siri Franceschi er journalist på femina. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Vi er nok mange, der husker COP15. Klimatopmødet i København i december 2009. Et internationalt momentum, der styrtede i grus og endte som en sørgelig fiasko, hvis mest mindeværdige øjeblik – foruden en ikkeeksisterende klimaaftale – blev Villy Søvndals gebrokne statement om, at “the ice is melting at the pøules.”

Siden er polerne vedblevet med at smelte, der er gået 14 år, vi har slået samtlige varmerekorder og er nu nået til COP28, der finder sted henover de næste 12 dage i ørkenstaten Dubai.

Det i sig selv er problematisk nok.

Dubai, der ligger i De Forenede Arabiske Emirater, er blandt verdens 10 største råolieproducenter og ligger dertil i top fem over lande med det højeste drivhusgasudslip per indbygger. Ikke nok med det, er manden, der er udråbt til at lede forhandlingerne, Dr. Sultan bin Ahmed Al Jaber, direktør for Emiraternes statsejede olieselskab ADNOC, hvorfor mange frygter, at han vil tilgodese de mange lobbyister fra olie- og fossilindustrien under forhandlingerne.

En frygt, der kun blev cementeret, efter BBC mandag kunne afsløre, at De Forenede Arabiske Emirater rent faktisk har lagt planer om at bruge værtsrollen til at indgå nye olie- og gasaftaler med intet mindre end 15 nationer.

Det kan altså være svært at bevare optimismen, men det bliver vi nødt til, da vi i skrivende stund står til en temperaturstigning på 2,9 grader – der som mange nok også husker, er næsten dobbelt så meget, som det ambitionsniveau på 1,5 grader, der blev landet som led i Parisaftalen i 2015.

2023 har indtil videre også været det år, hvor vi globalt set har udledt flest drivhusgasser.

Men der er også en anden grund til, at vi denne gang virkelig må håbe, at vores verdensledere tager sig ekstra sammen, inden vi ender i det totale klimakollaps. Kvinder og piger er nemlig de mest udsatte, når klimakatastroferne rammer – og det på en lang række parametre.

Ifølge Red Barnet står antallet af mindreårige piger, der bliver gift, til at tredobles inden 2050, hvilket skyldes kombinationen af de mange igangværende kriser og konflikter samt de konstant eskalerende klimaforandringer.

Generelt er konsekvenser som øget fattigdom og ulighed som følge af klimaforandringerne en af hovedårsagerne til, at pigers rettigheder svækkes.

På verdensplan ser man også, hvordan kønsbaseret vold stiger som konsekvens af miljøforringelse og øget konkurrence over knappe ressourcer, viser en opgørelse fra International Union for Conservation of Nature.

Her fremgår det også, at piger og kvinder i otte ud af 10 husholdninger er ansvarlige for at hente vand, hvilket øger deres risiko for at opleve chikane og seksuelle overgreb. Tal fra Oxfam viser desuden, at kvinder i landdistrikter bruger op til 14 timer om dagen på ulønnet arbejde i hjemmet, hvilket hovedsageligt bruges på at hente vand og brænde.

Klimaforandringerne påvirker også piger og kvinders adgang til mad, da det i mange lande ofte er manden, der spiser først, og dernæst kvinder og børn, der spiser det, der er tilbage.

Skulle en landsby blive ramt af en pludselig storm eller oversvømmelse, er det ligeledes kvinderne, det går hårdest udover, da de ofte er ansvarlige for familiens børn og ældre, og dermed ikke har tid til at komme i sikkerhed. Det viser en oversigt lavet af CARE.

En anden oversigt, lavet af organisationen Internal Displacement Monitoring Centre, viser desuden, at 80 procent af de millioner af mennesker, der årligt må forlade deres hjem på baggrund af klima og naturkatastrofer, er kvinder.

Ifølge FN påvirker klimakrisen også kvinder og pigers sundhed, idet moderskab og børnesundhed påvirkes af ekstreme temperaturer, hvilket blandt andet øger antallet af dødfødsler. Ligesom FN også peger på, at klimakrisen især går udover pigers skolegang og mulighed for uddannelse.

Herhjemme viser tal, at hver fjerde unge kvinde overvejer at lade være med at få børn på grund af klimaforandringerne, ligesom ny forskning viser, at vestlige kvinder generelt bekymrer sig mere om klimaforandringerne end mænd. Studier viser også, at kvinder i højere grad end mænd oplever klimaangst.

Til trods for alt dette, er kvinder underrepræsenterede i politiske beslutninger, der relaterer sig til klimaindsatser, selv om FN har konkluderet, at beslutningsprocesser, der inddrager kvinder, giver mere effektive og holdbare klimaløsninger.

Dette var særligt synligt under sidste års COP, hvor kvinder ifølge en analyse lavet af BBC udgjorde mindre end 34 procent af de deltagende forhandlingsparter.

Hvad tallet bliver i år er ikke til at sige, ej heller udfaldet. Men vi må håbe på det bedste, for faktum er, at klimakrisen kun bliver værre og med det kvinders mulighed for et sikkert og stabilt liv.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: