Enestående safari i Botswana
Oplev Khawai-området - Verdens største indlands-floddelta - Dansk rejseleder
To nætter i Johannesburg, fire dage i komfort-telte, en overnatning i luksus-lodge
Afrejse 9. oktober 2011
Pr. person v/2 personer i dobbeltværelse 24.900 kr.
Tillæg for eneværelse 5.000 kr.
Ni dage/otte overnatninger
I Moremi Game Reserve i Botswana opleves det ægte Afrika fra dets mest fantastiske side. Det er et paradis for mange af Afrikas dyrearter - og for fotografer fra hele verden.
Bravo Safari har mange års erfaring som safariarrangør i Afrika.
Moremi Game Reserve er den mest besøgte tredjedel af Okavango-deltaet. De varierede naturområder med akacieskove og vådområder er hjemsted for flokke af vildt - bl.a. bøfler, elefanter, zebraer og mange antilopearter. De store rovdyr er rigt repræsenteret med løver, geparder, leoparder og vilde hunde.
1. dag. Afrejse fra Danmark
Vi flyver fra Danmark via en europæisk lufthavn til Johannesburg i Sydafrika.
2. dag. Johannesburg
Vi har en hel dag i det, der kaldes guldbyen, og som er Sydafrikas dynamo. Vi oplever Soweto - en verdenskendt forstad og township - uden for Johannesburg. Efter en halv dag i Nelson Mandelas fodspor er resten af dagen på egen hånd.
3. dag. Okavango-området i Moremi
Efter morgenmaden rejser vi med fly til Botswana. Om eftermiddagen flyver vi med et mindre fly til Moremi, hvor vores lokalguide sørger for, at vi kommer frem til vores camp i et afsondret område af Moremi. Efter en safarioplevelse i solnedgangens skær nyder vi en lækker tre-retters middag til lyden af den afrikanske aften med den unikke stjernehimmel over os.
Overnatning i komfort-telte.
4. dag. Okavango-området i Moremi
Vi udforsker kanaler og vandveje i Okavango-deltaet. Vi sejler i en traditionel mokoro. Vi nyder frokosten ved en skyggefuld del af vildnisset eller på vores camp. Om eftermiddagen er der endnu mere safari, og vi slutter med sundowners med udsigt over den smukke natur.
Overnatning i komfort-camp inklusive alle måltider.
5.-6. dag. Khwai-området i Moremi
Mere safari, mens vores camp flyttes til Khwai. Personalet sørger for alt omkring campen, og vi skal blot nyde den storslåede natur - og dyrene. Vi skal udforske denne enorme vildmark og finde mange af Khwais hemmeligheder. Området er kendt for mange fugle, men i særdeleshed for at være hjemsted for de fleste af de dyrearter, der er så unikke for Afrika.
Overnatning i komfort-camp inklusive alle måltider.
7. dag. Khwai-området i Moremi
Vi forlader campen og fortsætter til en luksus-lodge tæt ved Khwai-floden. Fra lodgens træterrasse tryllebinder mangfoldigheden af fugle os. Sidst på eftermiddagen kan vi udforske området på en eftermiddagssafari.
Overnatning i Mogotlho Bush Camp (eller lignende) med morgenmad og aftensmad.
8. dag. Maun/Gabarone
Vi forlader vores lodge og kører retur til Maun/Gabarone, hvorfra vi flyver retur til Johannesburg. Om aftenen flyver vi retur til Danmark.
9. dag. Ankomst til Danmark
Vi ankommer til Danmark om formiddagen.
Se galleriet med de mange skønne billeder
Rejseleder på denne tur er Afrika-eksperten cand.scient. Hanne Lindemann, der har 40 års erfaring med at føre turister rundt i Afrika. Hun har boet syv år i Afrika.
FEMINAs chefredaktør Camilla Lindemann vil også deltage i turen.
Alt dette er inkluderet i arrangementet:
• Flyrejse på økonomiklasse Danmark-Johannesburg tur/retur.
• Alle måltider og drikkevarer på den oversøiske flyvning.
• Fly fra Johannesburg til Maun/Gabarone inklusive transfers.
• Ophold og safari som beskrevet.
• Fire overnatninger i komfort-mobilcamp. Fuld service i campen.
• En overnatning i lodge.
• To overnatninger på hotel i Johannesburg.
• Lokale, engelsktalende chauffører.
• Dansktalende ekspert-rejseleder.
• Alle måltider på safari.
• Vinduessæde på safari.
• Kildevand.
• Entré til nationalparkerne.
• Flyvning til Moremi.
• Transfers som beskrevet ovenfor.
• Lufthavnsskatter.
• Bidrag til Rejsegarantifond.
Ikke inkluderet:
• Rejseforsikring.
• Afbestillingsforsikring (6 % af rejsens pris).
• Vaccinationer.
• Visum for ikkedanske statsborgere (pr. juli 2010 ingen visumkrav for danske statsborgere).
• Enkeltværelsestillæg 5.000 kr.
• Drikkepenge.
• Drikkevarer.
• Håndklæder.
• Øvrige drikkevarer (kan bestilles ud fra bestillingsliste, der tilsendes).
• Øvrige personlige udgifter.
Ændring af ruten kan forekomme grundet lokale eller vejrmæssige forhold.
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bravo Tours på tlf. 7010 1077, tast 2 for specialrejser, eller på
mail: specialrejser@bravotours.dk
Der vil blive arrangeret et møde for de tilmeldte i juni, hvor repræsentanter fra Bravo Tours samt Hanne Lindemann vil være til stede,
Tilmelding senest den 1. juni 2011.