Samfund
19. december 2023

Hun rådgav om opdragelse. Nu erkender hun at have mishandlet sine egne børn

Hun er mor til seks og har delt opdragelsesmetoder med sine millioner af følgere på YouTube. Nu har hun erkendt sig skyldig i grov børnemishandling.
Af: Signe Larsen
Ruby Franke

Foto: Ron Chaffin/AP/Ritzau Scanpix

Den 41-årige amerikanske kvinde Ruby Franke, som er kendt for på sin YouTube-kanal at have rådgivet andre forældre om børneopdragelse, har nu erkendt sig skyldig i at have mishandlet sine egne børn.

Det skriver BBC.

Hun blev anholdt i august, efter hendes tydeligt underernærede 12-årige søn flygtede fra deres hjem i den amerikanske delstat Utah og søgte hjælp hos en nabo.

Ifølge mediet udtalte Ruby Franke mandag, da hun erkendte sig skyldig, at det var med dyb sorg og fortrydelse over for sine børn og familie.

Den tidligere YouTuber havde mere end 2,5 millioner følgere, da kanalen var på sit højeste. Hun delte blandt andet ud af sine opdragelsesmetoder og sit familieliv.

Også hendes forretningspartner, rådgiver Jodi Hildebrandt på 54, der havde adresse, hvor sønnen flygtede fra, blev anholdt og sigtet for børnemishandling.

Ruby Franke anklager angiveligt Jodi Hildebrandt for at have ledt hende på afveje. Blandt andet siger hun, at Jodi Hildebrandt har isoleret moderen fra sin øvrige familie, og at den langvarige "isolation" resulterede i, at Ruby Frankes moral blev forvrænget.

Domsafsigelsen og strafudmåling er berammet til den 20. februar 2024.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også