Popkultur
5. januar 2024

Vi anede ikke, at Britney Spears havde dette job. Men vi kommer til at lytte efter nu

Det amerikanske popikon har ingen interesse i at stå i rampelyset, men hun sørger gerne for hits til sine kollegaer.
Af: Mariah Leitisstein
Britney_

Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Rihanna har makeup-brandet Fenty, Kim Kardashian har sit tøjmærke SKIMS, og Victoria Beckham har også sit eget tøjmærke i eget navn.

Adskillige kendisser fifler med andre former for arbejde end det at leve et liv i rampelyset.

Hvem ved, det kan jo være, at du en dag løber ind i Lana Del Rey, når du besøger din lokale diner for at få en cola og nogle fritter.

Det kan også være, at du en dag ender med at have ingen ringere end den 42-årige popstjerne Britney Spears som sangskriver på dit nye album.

"Toxic"-sangeren, der netop har meddelt, at hun "aldrig vil vende tilbage" til musikindustrien, afslører - paradoksalt nok - at hun arbejder som sangskriver i... musikindustrien.

- Når jeg skriver, så skriver jeg for sjov, eller jeg skriver for andre, lyder det fra popstjernen i et opslag, hun har delt på Instagram.

- Til de af jer, som har læst min bog, der er masser, som I ikke ved om mig.

Spears afslører, at hun i løbet af de seneste to år har "skrevet mere end 20 sange for andre mennesker".

- Jeg er ghostwriter, og jeg kan ærlig talt godt lide det på den måde.

Så hvem ved, måske er et af de helt store hits fra 2023 skrevet af ingen ringere end frøken Spears.

Britney har gennem sin mangeårige karriere skrevet en lang række af sine egne sange.

Hun står blandt andet bag numre som "And Then We Kiss", "Coupure Électrique", "Me Against the Music", "Ooh Ooh Baby", "Work Bitch" og megahittet "Everytime".

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også