Der var ingen faresignaler. Nu vil min mand skilles, men jeg vil vinde ham tilbage

Kære Anna

Min mand vil skilles. Det kommer som et chok. Der var ingen faresignaler.

Jeg har spurgt min nærmeste veninde, som også kender min mand som en nær ven, og hun er også rystet. Hun troede, vi var vennekredsens lykkeligste par. Det troede jeg også.

Det eneste, min mand siger, er, at han har brug for at være alene. Vi har kendt hinanden i 12 år, er gift, har ingen børn. Sidste år fyldte vi begge 40 og fejrede det med en stor, fælles fest.

Synes du, det er for ydmygende, hvis jeg bad min mand om at give mig en frist på f.eks. tre måneder til at vinde ham tilbage? Jeg tror, han er forvirret og måske ramt af en slags midtlivskrise, som jeg tror, vi kan komme igennem sammen, hvis bare jeg får lidt tid.

Kærlig hilsen Laura

Kære Laura

Når det gælder kærligheden, er ydmyghed en vigtig del af at passe godt på den. Ydmygelse, derimod, er noget ganske andet. For den handler slet ikke om kærlighed, men om magt og undertrykkelse.

I mine øjne er der ikke noget nedværdigende i at bede din mand om betænkningstid i håbet om at vinde ham tilbage. Det er ikke skamfuldt at kæmpe for et menneske, man elsker. Tværtimod.

Men er din mand ikke villig til at åbne sig for den mulighed, at han ombestemmer sig, så overvej nøje, hvor langt du kan strække dig i din rummelighed. Der er stor forskel på at forholde sig afventende og åbent – og så på at udslette sig selv i forsøget på at holde fast i et menneske, som ikke vil os længere.

Du kender din mand, og jeg tror, du har en god fornemmelse af, hvorfor han pludselig har brug for at leve alene. Handler det udelukkende om noget indeni ham selv, eller ligger hans behov for tilbagetrækning i selve relationen til dig?

Igennem mine år som præst har jeg mange gange talt med både kvinder og mænd, der følte sig kørt fast i relationen til deres partner. Nogle gange førte tvivlen og følelsen af håbløshed til et brud – andre gange det helt modsatte.

Alle mennesker tvivler af og til. Også i et parforhold. Jeg kender meget få, der ikke på et eller andet tidspunkt i løbet af et langt samliv føler trang til at bryde ud.

Nogle gange kan det være konstruktivt, at vi deler tvivlen med hinanden. Andre gange ikke. Men det kan under alle omstændigheder være nødvendigt selv at undersøge, hvad vores tvivl bunder i.

Det store spørgsmål er jo, om din mand stadig elsker dig. Hvis han er i tvivl, er der stadig en åbning. En, som tid såvel som samtaler måske kan påvirke.

Hvis intet af det, du kan bidrage med, rokker ved hans beslutning, så sæt både ham og dig selv fri. Vi kan ikke tvinge noget menneske til at elske os og blive hos os. Vi kan kun håbe på, at det, vi har at give, er noget, den anden vil tage imod.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.