Min veninde serverede en mental lussing over frokosten. Så begyndte de andres latterliggørelse

Hej Anna

En god veninde serverede noget af en mental lussing forleden, hvor vi sad til en frokost sammen med fælles veninder.

Da samtalen kom ind på, hvad vi havde været i teatret og biografen for at se, sagde min veninde grinende: ”Mette skal I ikke regne med, for hendes yndlingskultur er casinospil på nettet”. Pludselig overfaldt alle mig med latterliggørende kommentarer.

Jeg kunne godt have talt med om forestillinger og film, jeg har set, for det får jeg skam også tid til, men jeg blev så ærgerlig over nærmest at blive udskammet for at spille spil på nettet, at jeg ikke gad.

Og her kommer mit opråb, for Anna, hvorfor har vi så travlt med at dele kultur op i ”fin” og ”ikke fin”, i ”god smag” og ”dårlig smag”?

Gud, hvor er jeg træt af det, jeg vil kalde kultursnobberi! Men hvad vil du kalde det?

Venligst Mette, født i 1970

Kære Mette

Nu er kultur jo ikke nogen konkurrence. Den er en kilde til at udvide vores horisont og hjælpe os til at se mere nuanceret på verden.

Kunst og kultur må også gerne provokere os, så vi vågner af den døs, vi så let kan falde hen i, hvis vi udelukkende omgiver os med det, vi kender godt og umiddelbart forstår.

Ligesom vores krop har godt af, at vi fylder den med noget nærende, har vores hjerne det også. Men skumfiduser og en pizza i ny og næ skader ikke, så længe det ikke er det eneste, vi fylder os med.

Hvis du udelukkende brugte din fritid på at spille på nettet, ville jeg være bekymret. Men det er jo slet ikke tilfældet.

Hvori forskellen på underholdning og kultur ligger, er et rigtig godt spørgsmål. For de to ting lever ofte side om side og udelukker ikke hinanden. Man kan sagtens elske at læse Dostojevskij – og samtidig holde af at flyde i sofaen af og til med noget letfordøjeligt kørende i tv i baggrunden.

Kort sagt: Når det handler om kultur, findes der ikke et ”enten eller” – men et ”både og”. Det har din veninde åbenbart ikke forstået. På sin vis synes jeg ikke, at situationen, du beskriver i dit brev, handler om kulturelt snobberi.

Det drejer sig derimod om en veninde, der har tabt sutten og i indskrænket storhedsvanvid tror, at hun kan gøre sig til dommer over dig og din kulturelle formåen. Hvad ved hun overhovedet om, hvad der foregår indeni dig? Mennesker er forskellige. Også når det handler om, hvad vi slapper af med, og hvad der inspirerer os.

Det, jeg vil kalde dine veninder, er ikke kultursnobber, men bare mennesker, der godt kunne trænge til lidt af en opsang. Gerne af den slags, der ikke nødvendigvis kun rammer de blide toner på klaveret, men det fulde register af kompleks tolvtone musik!

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: