Horoskoper
5. februar 2024

Disse stjernetegn skal ikke date hinanden

Famler du rundt på datingmarkedet? Og er det bare som om, du ikke rigtig klikker med dem, du dater? Måske skulle du tage et kig på jeres stjernetegn.
Af: Nikita Hoffmann Andersen
Aiden og Carrie

Foto: HBO Max

Inden du dykker med hovedet først ned i et nyt forhold, så fold stjernekikkerten ud og kast blikket på dit og din partners stjernetegn. Nogle stjernetegn er nemlig ikke just skabt for hinanden.

Vædderen (21. marts – 19. april)

Du skal ikke date en Stenbuk (22. december – 19. januar).

Væddere er regelbrydere, mens Stenbukke er dem, der laver reglerne. Du vil konstant føle dig kritiseret af den afbalancerede Stenbuk. Spontanitet er lige dig.

En Stenbuk kan knap tage ud at spise uden en reservation. I er begge målrettede, men den arbejdsomme Stenbuk er næsten gift med sit arbejde. Du vil føle, at du lever i et forhold med Stenbukkens chef, så du kan få svært ved at få dit daglige opmærksomhedsbehov dækket.

Tyren (20. april – 20. maj)

Du skal ikke date en Vandmand (20. januar – 18. februar).

Selv om du godt kan lide dine regler og traditioner, så vil Vandmanden føles som en robot for dig. I et forhold er du ’all about’ hjertevarme med en sidenote af vintage champagne og franske chokolader.

Vandmanden er langt mere logisk og alt for egalitær til at betale for din hang til det gode liv.

Tvilling (21. maj – 20. juni)

Du skal ikke date en Skorpion (23. oktober – 21. november)

Forførelses spil vil helt klart være ’hot’ i den her kombination, hvor i begge sender frække beskeder i løbet af dagen. Men tingene vil tage et dyk, når I prøver at forsegle aftalen. Du troede, at det var afslappet flirteri, og at i bare kunne tage det som det kom. Nej.

Skorpionen forlanger, at i er eksklusive, før I overhovedet kysser. Med Skorpionens vilje og charme vil du hurtigt blive tromlet i forholdet.

Krebsen (21. juni – 22. juli)

Du skal ikke date en Skytte (22. november – 21. december)

Den vilde og frie Skytte løber ind i dit liv som en hvirvlende tornado – og nogle gange er det lige det, du behøver, for at komme ud af din skal. Men du kan ikke leve med det skiftende mønster længe, uden at din skrøbelighed får for meget.

Skyttens vanvittige sociale skema vil ’clashe’ med dit behov for at bygge rede. Når du krænger din sjæl ud, vil Skytten lave en joke, og vil ikke forstå dine behov for at bruge tid med din familie.

Løven (23. juli – 22. august)

Du skal ikke date Fisken (19. februar – 20. marts).

Den drømmende Fisk vil med det samme tryllebinde dig. Endelig en magisk legekammerat, som vil holde dig selskab i drømmeland. Men pas på. Du kan miste fodfæstet i virkeligheden ved at blive oppe til daggry med det natlige væsen, Fisken.

Men under den fantasifulde overflade kan Fiskens humør blive stormfuldt og deprimerende. Du vil tage det personligt, når Fisken bliver mørk og ignorerer dine beskeder i længere tid, end hvad en Løve kan overskue. Og dertil kommer at ingen af jer er særligt ansvarlige med jeres økonomi.

Jomfruen (23. august – 22. september)

Du skal ikke date Vægten (23. september – 22. oktober)

Endelig en der kan sætte pris på din fine smag – og rent faktisk komme med nogle helt OK forslag selv. De første par dates vil være ren magi … hvis i altså kan få dem planlagt. Vægten taler et sprog a la ’call me maybe’, men før du kan slappe af, må du vide, om det her forhold rent faktisk er på vej nogle steder hen.

Vægten kan dårligt nok binde sig til en bordreservation, og de nægter at låse sig i et romantisk forhold. Din tålmodighed vil ende med at være tyndere end englehår.

Vægten (23. september – 22. oktober)

Du skal ikke date Jomfruen (23. august – 22. september)

Den boglige og kultiverede Jomfru vil umiddelbart virke som et godt match. I har samme interesser og nyder begge de finere ting i livet. Men den resultatdrevne Jomfru er på en konstant selvforbedrende mission, mens du foretrækker at se verden gennem en linse af rosenblade.

Du vil følge dig skyndt på med Jomfruens krav for aktion og præcision. Du er en gavegiver, som ikke sparer på noget, når det kommer til dem, du elsker, hvor Jomfruen kan være særligt påpasselig med sine penge.

Skorpionen (23. oktober – 21. november)

Du skal ikke date en Tvilling (21. maj – 20. juni)

Mens du er håbløst tiltrukket af Tvillingens uforudsigelig stil, vil dit behov for alligevel at få dem til at binde sig bringe det allerværste frem. Tvillingens uregelmæssige kommunikationsform vil efterlade dig urolig og med en konstant trang til at tjekke din telefon, og deres flirtende natur vil gøre dig jaloux.

Skytten (22. november – 21. december)

Du skal ikke date Krebsen (21 juni – 22. juli).

Den kulturelle Krebs er en god hæng-ud-ven, men behold dem i vennezonen. I kærlighedens navn kan dette sarte væsen blive sukkersød og klæbrig.

Dine alarmklokker vil ringe, når Krebsen flytter ind i din lille studielejlighed efter tredje date. Og de sentimentale kort og breve vil højst sandsynligt blive for meget for dig.

Stenbukken (22. december – 19. januar)

Du skal ikke date en Vædder (21. marts – 19. april)

Vædderen er stjernetegnenes spædbarn, og du er en forsørger. Magtdynamikken er bare ’off’. Medmindre du leder efter en, du kan tage dig af, vil denne kombination hurtigt blive romance-dræbende. Vædderen vil have det helt fint med at bruge din hårdt tjente formue og gemme på sin egen.

Vandmanden (20. januar – 18. februar)

Du skal ikke date Tyren (20. april – 20. maj).

Lige så meget som du beundrer Tyrens romantiske gestuser, lige så meget vil deres passionerede intensitet efterlade dig overvældet. Du forstår bare ikke, hvorfor de har brug for at høre ”jeg elsker dig” i hver besked, eller at de bliver utrygge, når du skal hænge ud med en ven uden dem.

Deres dyre smag falder langt væk fra dine humanitære præferencer. Mens de bestiller østers og caviar, vil du hellere lave en donation til velgørenhed. De modstridende værdier vil dræbe denne kemi.

Fisken (19. februar – 20. marts)

Du skal ikke date Løven (23. juli – 22. august)

Ved første møde vil du blive betaget af Løvens udadvendte adfærd, og I vil lige tage ’en drink mere’, som bliver til en 48-timers date. Men hvem er den person, der har svøbt dine distræte fødder væk under sig?

Fiskens behov for at dykke på dybere vand vil blive modarbejdet af Løvens konstante behov for at vise sig frem. Den stolte Løve har svært ved at være sårbar, og det vil få dig til at føle dig som ét stort, distræt rod.

Denne artikel blev første gang udgivet af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også