Det føles lidt desperat og lugter af, at jeg bare savner en, der elsker mig. Hvordan kommer jeg videre?

Kære Renée

Jeg er single og har været det i fire år. Jeg har haft en periode, hvor det var selvvalgt, og jeg har været datingbegrænset under corona, men jeg har siden august sidste år været aktiv på datingsider.

Jeg har været på mange dates, og jeg har også været på tre-fire dates med den samme nogle gange, hvorefter de enten afslutter, eller jeg selv afslutter.

På det sidste har der været mænd, der har sluttet vores forbindelse, hvor jeg egentlig har troet, ”at her var noget”.

Det har været rigtig hårdt følelsesmæssigt, da det jo ikke er sjovt at blive afvist. Jeg vil rigtig gerne have et forhold, men ved på den ene side ikke, om jeg orker mere, og på den anden side tænker jeg: Op på hesten igen.

Jeg synes, jeg er blevet mindre kræsen på det sidste og måske dater mænd, jeg burde vide, der ikke var en fremtid i, eller hvor jeg finder ud af det for sent, og det ligner mig ikke. Det føles lidt desperat og lugter af, at jeg egentlig bare savner en, der elsker mig.

Jeg bliver irriteret på mig selv, men har svært ved at slippe den følelse, og jeg ville ønske, at jeg kunne lægge låg på den.

Jeg er 50 år, og jeg er en attraktiv kvinde, der får mange tilbud, men er gået i stå i min desperation, som jeg finder ynkelig. Men hvordan kommer jeg videre herfra?

Med venlig hilsen Berit

Kære Berit

Allerførst skal du stoppe med at have en dom på dig selv. Du er på ingen måde ynkelig. Heller ikke selv om du længes efter en, der kan elske dig og en, du kan få lov til at elske tilbage. Der er intet ynkeligt i det, det er så fuldstændig menneskelig.

Start med at arbejde med IKKE at fælde dom over dig selv eller din længsel eller de dates, du har været på, de mænd, du har mødt, eller over dem, du har overvejet, kunne være den rigtige for dig - vi mennesker gør mærkelige ting for at blive elsket, og hvis du oplever dig mindre kræsen, så er det jo bare sådan, det er.

Hvad betyder det overhovedet at være mindre kræsen? Selvfølgelig skal du ikke gå ind i et fast forhold med en, du ikke elsker og respekterer, men der er intet galt i at kysse et par frøer, mens man leder efter den rigtige. Der er heller ikke noget galt i at tage fejl, at tro man har fundet ham, og så havde man ikke alligevel.

Du er klar nu, det er det vigtigste, og du er blevet aktiv igen på datingsider, det forhøjer chancen for at møde ham.

Jeg har aldrig selv været på datingsider, da den slags ikke var så almindeligt, dengang jeg var fri til den slags, men jeg har masser af veninder, der har været en del på Tinder, og jeg har par i min omgangskreds, der har fundet hinanden på Tinder. Det virker med andre ord.

Jeg ved dog fra veninder, at det kan være virkelig hårdt at være derinde for længe ad gangen, at man kan blive metaltræt, og at det kan blive for mekanisk.

Altså, at man for hurtigt afviser nogen, fordi de ikke møder ens tjekliste, og måske er det det, du også selv er blevet udsat for, når du beskriver mænd, der har afbrudt forbindelsen i en ny relation, hvor du selv mærkede, at der var "noget". Det betyder ikke, at du stiller for store krav, jeg tror, det betyder, at du ikke har mødt den rigtige.

Dating er vidunderligt, men man kan få for meget af det, og man skal derfor gøre det i perioder og ikke hele tiden. Måske er du bare et sted lige nu, hvor det er tid til at holde en pause?

I forhold til at føle sig afvist, så gør det bare ondt. Det er smerteligt, og jeg ved også, at mange kæmper med den oplevelse. Det er klart, at sådan nogle oplevelser kan rippe op i gamle følelser af mindreværd, tvivl, utryghed, alle den slags følelser, der ikke er befordrende for at gå ud og føle sig attraktiv.

Det kan selvfølgelig også give en enorm usikkerhed og følelsen af ikke at orke at date. Den følelse, synes jeg, du skal respektere. Hvorfor tvinge dig selv af sted?

Jeg hører, der er en stemme indeni dig, der siger: "bare op på hesten", og jeg kender sætningen vældig godt. Jeg ved, den er vigtig i mange situationer men ikke altid.

Kunststykket er selvfølgelig at finde ud af at mærke så godt efter, at du ved, hvornår du skal skubbe dig selv af sted igen, eller om det er tid til at give dig selv en pause? Derfor er det så uendelig vigtigt, at du er respektfuld omkring det, du mærker.

Essensen er, at du, efter en lang periode som single, er blevet klar til et nyt forhold, hold fast i det, du er klar, det er så fint, som det kan være.

At Mr. Rigtig ikke lige stod der med det samme, betyder ikke, at du ikke er dejlig, og at han ikke findes, hold fast i dét - jeg tror, du kommer videre ved bl.a. at give slip, det lyder måske mærkeligt, men nogle gange kan vi godt arbejde med at give slip på fastlåste idéer om, hvordan noget skal være, hvor hurtigt noget skal gå, og det at give slip frigiver energi til at få øje på noget andet, som så igen gør, at vi "kommer videre".

Kærlig hilsen

Renée