Hun ved, spørgsmålet kommer fra et godt sted. Men hun undrer sig over det

- Hvaaa, skal man snart til at spørge, om du er med rogn?

27-årige Laura Hattens er netop ankommet til en weekendtur i sommerhus med hele den pukkelryggede.

25 af dem, nære såvel som halvfjerne slægtninge sidder solidt plantede i havestolene, og Laura Hattens har end ikke nået at smide tasken, før en af onklerne er på pletten, peger hen på et punkt lige over hendes hofte og grinende spørger ind til en statusopdatering på hendes livmoder.

Laura Hattens funderer over udtrykket “at være med rogn”. Der er også den med “en kage i ovnen”. Det kan kun være en mand, der har udtænkt den jargon, tænker hun for sig selv, mens hun smilende affejer spørgsmålet fra den velmenende onkel.

Men det bliver ikke den eneste gang på turen, at hendes tomme livmoder er i fokus.

Under aftensmaden sidder hun ved siden af endnu en onkeltype, der ikke kan begribe, hvorfor i alverden hun ikke har sin kæreste med på turen. Er der mon problemer derhjemme, eller hvad i himlens navn kan årsagen dog være? Da hun som prikken over i’et fortæller ham, at de heller ikke bor sammen, vælter korthuset for ham.

- Tænker du aldrig på, at du må i gang med at lave nogle børn? Ikke mindst for dine forældres skyld. Ja, og for samfundets?, spørger han, som om det er det naturligste i verden at spørge ind til.

Laura Hattens overvejer i et kort øjeblik, om hun igen bare skal lade det passere og bevare den gode stemning, men tænker så, at han jo sådan set ikke ved, at det går hende på, hvis hun ikke fortæller ham det.

Så hun tager mod til sig og spørger – med et smil:

- Er du egentlig sikker på, at du synes, det er i orden at spørge mig om?

På få sekunder forvandler hans ansigt sig til en faretruende lilla nuance, mens han små-panisk forsøger at bortforklare sit spørgsmål. Det var måske ikke så elegant formuleret, indrømmer han og forklarer videre, at han blot prøver at forstå hende og hendes valg om ikke at få børn nu.

Morgenen efter bliver Laura Hattens tilbudt en kop kaffe, og da hun takker nej, spørger endnu et familiemedlem med et småfjoget smil, om der mon er en lille baby på vej.

Intentionen er god, og spørgsmålene kommer fra et kærligt sted, det er hun udmærket klar over, og hun fornemmer også, at de kejtede spørgsmål serveret med et smil blot er et forsøg fra en ældre generation på at forstå hende og skabe en forbindelse.

Laura Hattens familie er heller ikke exceptionel. Lignende spørgsmål rammer også samtlige af hendes veninder i 20’erne, så hun beslutter sig for at skrive en klumme i Weekendavisen.

I klummen bruger hun sine onkler som et eksempel og som en metafor for alle de mennesker, der i bedste mening spørger kvinder, om de ikke snart skulle se sig at få nogle børn. Onklerne kunne altså lige så godt være alle mulige andre kvinders familiemedlemmer, påpeger Laura Hattens.

Kvinden, den omsorgsfulde

For Laura Hattens’ mandlige venner er situationen en anden end for hende og hendes veninder.

- Jeg har spurgt dem, og ingen af dem har fået stillet den slags spørgsmål, fortæller hun.

Og det er ikke kun i Laura Hattens’ omgangskreds, at det forholder sig sådan.

Det er nemlig i højere grad kvinder, der bliver mødt med en forventning om, at de naturligvis skal have børn og bliver spurgt ind til det.

Det vurderer Michala Hvidt Breengaard, der er postdoc på Aarhus Universitet, og blandt andet forsker i køn, ligestilling og familieliv.

Det er ikke, fordi mænd ikke forventes at få børn. Der hersker en kulturel fortælling om det gode voksenliv som et, der indebærer børn, og det gælder begge køn. Men alligevel bliver kvinder i højere grad set som den omsorgsfulde figur og som tættere knyttet til moderrollen, end hvad tilfældet er for mænd, forklarer Michala Hvidt Breengaard.

- Det har rødder helt tilbage til forestillingen om, at det er kvinden, der går derhjemme og repræsenterer det private, hvorimod manden repræsenterer det offentlige ved, at det er ham, der arbejder og er ude at tjene samfundet. Så det er nogle helt grundlæggende forestillinger, siger Michala Hvidt Breengaard.

Fortællingen om kvinden som den omsorgsfulde moderfigur er en af årsagerne til, hvorfor kvinder forventes at få børn og ofte bliver spurgt ind til det, men også det meget omtalte tikkende, biologiske ur spiller ind, forklarer Michala Hvidt Breengaard.

Mænd kan som udgangspunkt få børn senere end kvinder. Det er et faktum, påpeger hun, men forestillingen om, at det er super nemt for mænd at få børn, og at de kan vente til meget sent i livet, er ikke altid helt sådan, det hænger sammen i virkeligheden.

Tværtimod viser forskning, at sædkvaliteten falder, fastslår Michala Hvidt Breengaard.

Selv om det ikke er intentionen, kan spørgsmålet være ubehageligt og skubbe til en følelse af forkerthed, for eksempel for kvinder, der kæmper med infertilitet, påpeger Michala Hvidt Breengaard.

Og dem er der en del af i Danmark, hvor op mod 20 procent af befolkningen enten oplever vedvarende infertilitet eller infertilitet i perioder, og hvor næsten hvert 10. barn er kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Netop det at mange går og kæmper med at få børn, og at det efterhånden er velkendt i offentligheden, er en af årsagerne til, at Laura Hattens undrer sig over, at hun og andre kvinder bliver spurgt ind til, hvorfor de ikke har en stor mave.

Selv har hun ikke oplevet at kæmpe med infertilitet, men det betyder ikke, at spørgsmålet om børn ikke påvirker hende.

- Jeg bliver ikke vred over det, da jeg ved, at det kommer fra et godt sted, men det rammer mig alligevel. Jeg kan blive ramt af usikkerhed om det sted, jeg er i livet – er jeg egentlig bagud, har jeg travlt?

- Spørgsmålet puster til en norm om, at der er noget, man bør gøre på et bestemt tidspunkt. I dag får vi bare børn senere, end man gjorde tidligere, og man er nødt til at acceptere, at det er sådan, vi lever i dag, siger hun.

Desuden giver det en skævvridning, hvis det kun er kvinder, der får lagt det pres ned over sig, påpeger hun.

Selv om kvinders biologiske ur som regel tikker hurtigere end mænds, så må beslutningen om, hvornår man vil have børn - og om man overhovedet vil have dem - være op til den enkelte, mener Laura Hattens.

Det betyder ikke, at man ikke må spørge ind til ting, der betyder noget i hinandens liv, men selv om du mener det godt, så lad være med at spørge ind til børn som det første, foreslår hun. Tænk over, hvem du spørger, hvordan og hvornår.

- Ved at sætte den her lidt absurde scene i min klumme, forsøgte jeg – med et glimt i øjet – at beskrive en generationsforskel, som mange kvinder oplever. Rognekommentaren kommer jo fra folk, jeg holder af, og som holder af mig. Den har kun gode intentioner – men den kan modtages helt anderledes, siger hun.