Sundhed
25. marts 2024

Da Maria gik til lægen med sine symptomer, blev hun mødt af uvidenhed og en fejldiagnose


I denne uges afsnit af podcasten femina update taler vært Kamilla Kilias med Maria Trier, der blev mødt af uvidenhed og en fejldiagnose, da hun fik symptomer på perimenopause. Lægerne troede ikke på, det kunne være dét.
Af: Kamilla Kilias, vært på femina update
update

Foto: Gregers Overvad

Hukommelsen kan drille, du kan sove helt elendigt, humøret kan gå i en bølgegang fra en ængstelig tristhed til et buldrende irritationsniveau, sveden kan pible frem som aldrig før, og din hud og dit hår og din vagina kan udtørre.

Overgangsalderen er en naturlig og uundgåelig fase i enhver kvindes liv, der bringer en hel række af fysiske og følelsesmæssige forandringer med sig. Men selvom det er noget, alle kvinder kigger ind i, så er det langt fra alle, der ved, hvad det kan indebære.

Østrogen i frit fald

Østrogen i frit fald

Femina update | 22 min

Jeg selv ved alarmerende lidt om, hvad der sker i den sidste overgangsfase af en kvindes liv - og jeg havde faktisk heller ikke tænkt, jeg skulle forholde mig til det, før jeg blev i hvert fald 50 år.

Det samme gjorde sig gældende for Maria Trier.

Men i løbet af et halvt år gik det støt ned ad bakke for hende, og en helt ny vifte af fysiske symptomer og psykiske ændringer stod i kø. Hun var i en alder af 41 år gået i perimenopause, men det tog hende fem år at opdage.

I denne uges afsnit af femina update taler jeg med Maria om hendes oplevelse med perimenopausen og om, hvorfor der skulle gå så længe, før hun fandt frem til årsagen til de mange symptomer. For hvad ved vi i virkeligheden om overgangsalderen - og er det for lidt?

Læs mere om:

Læs også