Risotto med rosenkål og mandler
Aftensmad

Risotto med rosenkål og mandler

16. februar 2012(Opdateret 16.02.12)
Af: Louisa Lorang
Ugens mandagsopskrift er risotto med rosenkål og mandler. Få opskriften her

Det skal du bruge

  • 2 fed hvidløg, hakkede
  • 1 løg, hakket
  • smør + olie til stegning
  • 1½ dl risottoris
  • 1 dl hvidvin
  • 6-8 dl grøntsags/hønse-bouillon
  • 300 g rosenkål, halverede
  • 100 g revet parmesan
  • Salt, peber
  • 2-3 rosenkål
  • citronsaft
  • 50 g ristede mandler

Fremgangsmåde

  1. Sautér hvidløg og løg i smør og olie i en stor, varm gryde. Det skal ikke tage farve.
  2. Kom risene på, og lad dem sautere med i et minuts tid.
  3. Hæld vinen på, og lad den reducere næsten væk.
  4. Tilsæt bouillonen, lidt ad gangen, og rør undervejs. Fortsæt, til risene er næsten møre.
  5. Kom rosenkålene i, og lad dem simre med i nogle minutter. Både rosenkål og ris må gerne have en smule bid.
  6. Vend parmesanen i, og krydr med salt og peber.
  7. Pluk imens bladene af 2-3 rosenkål, og vend dem med citronsaft.
  8. Hak mandlerne groft.
  9. Top risottoen med mandler og rosenkålsblade, og servér straks.

Se flere opskrifter på risotto her.

Læs også