Sushi- omvendt maki med california mayo-crab og sort sesam
Aftensmad

Sushi- omvendt maki med california mayo-crab og sort sesam

24. september 2009(Opdateret 24.09.09)
Af: Anne Larsen
HVis du har inviteret gæster og serverer hjemmelavet sushi, imponerer du uden tvivl dine gæster.

Det skal du bruge

  • 200 g sushiris og 1 tsk riseddike - tilberedt som skrevet på pakken
  • 100 g crab-stick/Surimi (imiteret krabbe, fås hos fiskehandleren eller i supermarkedet)
  • 2 spsk lakse- eller ørredrogn
  • 3 spsk let mayonnaise
  • 4 tangplader
  • 2 spsk sorte sesam (Jomfru i det grønne)

Tilbehør

  • Sojasauce, wasabi og syltet ingefær

Fremgangsmåde

  1. Tilbered risene.
  2. Hak surimien groft og bland den med lakserogn og mayonnaise.
  3. Del risene i 8 lige store portioner, så der er to portioner til hver tangplade.
  4. Læg husholdningsfilm på sushimåtten, herefter et tyndt lag ris, en tangplade, et tyndt lag ris igen og så en lang bræmme mayo-crab i midten.
  5. Saml rullen forsigtigt, men stramt og vend den i sorte sesamfrø.
  6. Pak rullerne i husholdningsfilm og læg dem på køl i 30 min., inden skiverne skæres ud med en skarp kniv.
  7. Servér med wasabi i sojasauce og syltet ingefær til. Og naturligvis pinde.

Se flere opskrifter på sushi her.

Læs også