De har formet beauty, som vi kender det i dag – kom tæt på to af kosmetikbranchens stærkeste kvinder

Du tænker måske ikke over det, når du påfører din trofaste Eight Hour Cream. Eller når du beklæder dine øjenvipper med en vandfast mascara, så de kan holde sig pæne selv i regnvejr og livskriser. Men mange af de kosmetiske produkter, vi bruger i dag, kan vi takke stærke og ambitiøse iværksætterkvinder, der buldrede frem i 1900-tallet, for.

Her stikker blandt andre to kvinder ud: Helena Rubinstein og Elizabeth Arden. Begge kvinder, der opbyggede egne kosmetiske imperier, og som revolutionerede skønhedsrutinerne for mange kvinder i datiden, såvel som i nutiden.

Begge kvinder kan du – foruden herunder – møde i en helt ny roman af Corina Bomann, der bærer titlen Sophias håb.

Sophias håb

Sophias håb er første bind i trilogien Skønhedens farver. Det er en skønlitterær roman, der handler om den unge kvindelige kemistuderende Sophia, som mod alle odds kæmper sig ind i kosmetikbranchens strålende rampelys. En kamp, der fører hende til både Paris og New York.

På sin rejse møder hun Helena Rubinstein, som tilbyder hende en unik chance for at udvikle cremer på sin fabrik – og der går ikke længe, før også Elizabeth Arden får øjnene op for Sophia og straks vil have hende over på sin side.

Bogens handling om den unge og ambitiøse Sophia er altså krydret med begivenheder fra verdenshistorien, og forholdet mellem Elizabeth Arden og Helena Rubinstein beskrives da også i romanen som et rivaliserende et af slagsen; akkurat som det var i virkeligheden. De to kvinder var nemlig livslange rivaler og kæmpede om at være det stærkeste brand og om at føre de bedste – og flotteste – produkter.

At de begge har udviklet helt unikke skønhedsprodukter, er der ingen tvivl om. Bliv klogere på de to kvinder og deres vej frem i kosmetikbranchen herunder.

Helena Rubinstein: Fra fugtighedscreme og vandfast mascara til klassificering af hudtyper

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Helena Rubinstein (født Chaja Rubinstein) med sit kosmetiske imperium skulle blive en af de rigeste kvinder i USA.

Hun blev født i Krakow i Polen i 1872 af et par fattige, jødiske forældre. Som den ældste i en stor søskendeflok hjalp hun sin far med bogholderiet, og hendes intelligens fik ham til at insistere på, at hun skulle studere medicin.

Hun blev da også glad for laboratoriearbejdet, men syntes mindre om at arbejde på et hospital. Derfor fik hun lov til at afslutte sine studier, hvis bare hun ville gifte sig. ”Desværre” faldt hendes valg af ægtemand ikke i god jord, og det var med den begrundelse, at hun i 1902 rejste til Australien.

Samme år udviklede hun verdens første fugtighedscreme, ’Valaze’ (forestil dig en kosmetikbranche uden fugtighedscreme – det er svært, ikke?). Den blev starten på hendes succes, og det var også i Australien, hun åbnede sin første af mange skønhedsklinikker.

I 1908 drog hun til London og åbnede en ny salon. Snart efter fulgte en salon i Paris.

For Helena Rubinstein hang skønhed sammen med videnskab. Allerede tidligt i sin karriere omgav hun sig med læger, hudlæger og kosmetikere for at dygtiggøre sig, og i 1910 var hun den første til at klassificere hud efter type og behov: Fedtet hud, kombineret hud og tør hud. Altså samme hudtyper, som vi tager udgangspunkt i i dag, og som har haft en kæmpe betydning for vores måde at anskue hudpleje på, selv om der siden er kommet hudtyperne sart- og normal hud til.

Da første verdenskrig brød ud, emigrerede den jødiske Helena Rubinstein til USA. Det skulle dog vise sig at være godt for hendes karriere.

Her åbnede hun en salon i 1915 – den første af en hurtigt voksende kæde af saloner over hele landet –, og i 1917 stiftede hun firmaet Helena Rubinstein, hvorefter hun selv tog sig af fremstillingen og distributionen af sine produkter.

Hendes forretningssans fejlede bestemt ikke noget, og hun fangede særligt verdens opmærksomhed, da hun i 1929 købte sit eget firma tilbage, efter at have solgt det til Lehman Brothers året forinden – en transaktion, der gjorde hende til en af de rigeste kvinder i USA.

Hendes skønhedsprodukter og -innovationer tæller mange, men værd at nævne er bestemt også den vandfaste mascara, som hun købte patent på i 1939.

Helena Rubinstein døde i 1965. Hendes firma blev købt i 1988 af L'Oréal-koncernen, som stadig sælger produkterne den dag i dag.

Elizabeth Arden: Kvinden bag den røde dør og solidariske læbestift

Elizabeth Arden blev født under navnet Florence Nightingale Graham i Canada, 1878. Også hun kommer fra en familie med trange kår, der kæmpede for at få det hele til at gå op.

Selv startede hun som ung på sygeplejerstudiet, hvor hun fandt en interesse for de cremer, man brugte til forbrændringsbehandlinger. En interesse, der hurtigt skulle udvikle sig.

I 1908 flyttede hun til New York City, hvor hun fik job som assistent for en skønhedsekspert ved navn Eleanor Adair. Her fik hun opbygget en masse erfaring, som rustede hende til at tage en vild beslutning i 1910: Hun startede sin egen salon sammen med en partner, Elizabeth Hubbard. Salonen fik navnet Elizabeth Arden – et navn, Florence også snart begyndte at bruge om sig selv –, var placeret på Fifth Avenue og havde en skinnende rød indgangsdør.

Allerede her kan du måske spotte navnet bag to velkendte Elizabeth Arden-parfumer: 5th Avenue og Red Door. Den røde dør er også siden blevet brugt til Arden-saloner over hele verden.

I 1914 stoppede samarbejdet med Elizabeth Hubbard, men Arden selv valgte alligevel at blive inden for kosmetikbranchen, hvor hun i løbet af de næste år begyndte at udvide og sælge sit brand internationalt. Hun var på mange måder forud for sin tid og introducerede flere af de produkter, vi kender i dag. Blandt andet introducerede hun øjenmakeuppen for de amerikanske kvinder, hun opfandt beautyboksen, og vi skylder hende en tak for, at vi i dag kan tage produkter i rejsestørrelse med på ferie. Det var også hende, der som den første kunne tilbyde makeovers i butikker.

Ud over at være dygtig iværksætter, var Elizabeth Arden også en dedikeret suffragette. I 1912 deltog hun sammen med 15.000 andre suffragetter i en march for kvinders rettigheder, og alle bar de rød læbestift som et tegn på solidaritet. Læbestiften blev selvfølgelig leveret af Arden selv. Senere udviklede hun også en særlig linje af kosmetik til kvinder, der tjente i militæret.

I 1930 lancerede hun en salve, som skulle vise sig at blive lidt af et ikon inden for kosmetikkens verden. Vi taler selvfølgelig om klassikeren Eight Hour Cream. Et alsidigt produkt, som også i dag kan hjælpe med at pleje tørre læber, tørre neglebånd og ru albuer; som kan lindre solskoldninger, og som kan bruges som lipgloss eller highlighter på kinderne. Selve formlen er ikke blevet ændret siden 1930, dog kan du i dag også finde en variant uden parfume.

Elizabeth Arden døde i New York i 1966. Først her blev hendes alder offentliggjort – hun havde nemlig holdt den skjult gennem alle årene for at give et indtryk af tidløs skønhed. Ved hendes død havde hun åbnet mere end 100 saloner på verdensplan og havde en linje med cirka 300 kosmetiske produkter.

Kunne du tænke dig at blive klogere på de to iværksætterkvinder Elizabeth Arden og Helena Rubinstein, så kan du som sagt møde dem begge i romanen Sophias håb, som også fortæller meget mere om rivaliseringen mellem de to.

Sophias håb er netop udgivet, og du kan finde den her.

Kilder: Den Store Danske, L’Oréal, Matas, elizabetharden.com, biography.com