Hun var langtidssygemeldt med migræne. Så kom kæresten med et forslag, der ændrede hendes liv
Foto: privatfoto
- Jeg har spekuleret på, om jeg blev født med migræne.
Norske Camilla Annaniassen smiler, men hun spøger ikke.
- Jeg havde kolik som baby. Og nogle af mine tidligste minder er lysglimt og smerteanfald. Jeg blev udredt for epilepsi, men som voksen har jeg tænkt, at det måske allerede dengang var et migræneanfald, siger hun med et smil.
Det gør hun stort set altid. Smiler. Hun fremstår så energisk og munter, at nogle af dem, der falder over hendes Instagram, bliver provokeret. Er hun virkelig i konstant smerte?
- Når man har en usynlig sygdom, vænner man sig til, at de fleste mennesker ikke forstår, hvordan man har det. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at dele noget om det for at vise, at der er mange, der har det sådan her.
Camilla fik konstateret kronisk migræne, da hun var 16 år.
- Mit liv har været ind og ud af uddannelse og arbejde. Jeg har altid haft høje ambitioner og et stærkt ønske om at bidrage, men migræne har saboteret det for mig, siger Camilla.
Hun plejede at arbejde i mediebranchen, hvor hverdagen var præget af et højt tempo og en del kundekontakt - ofte om aftenen. Hun var glad for sit arbejde. Men smerten påvirkede hende.
Ser ikke syg ud
- Det er meget trættende at være usynligt syg. Følelsen af at andre ikke nødvendigvis forstår, eller måske endda mistror mig, er meget krævende.
Hun husker engang, hvor hun brækkede armen og mødte op på arbejde med armen i gips. Reaktionerne var entydige: "du kan da ikke arbejde med den arm!".
- Så tænkte jeg, at de skulle bare vide, hvor mange smerter jeg lever med hver dag. Den arm, det var dybest set ingenting.
Migræne
- Migræne betragtes som en neurologisk sygdom.
- Migræne forårsager alvorlige smerter eller pulserende fornemmelser på den ene side af hovedet. Smerten ledsages ofte af kvalme, opkastning og overfølsomhed over for lys og lyde. Nogle kan få lysglimt eller huller i deres synsfelt.
- Migræneanfald kan vare fra 4-72 timer, hvis de ikke behandles med medicin. Nogle får et migræneanfald om ugen, andre en gang om året.
- Det vides ikke, hvad der er den underliggende årsag til migræne. Genetiske og miljømæssige faktorer er sandsynligvis begge involveret.
- De fleste patienter har én eller flere udløsende faktorer, som kan forårsage migræne. Disse kan omfatte hormonelle ændringer, visse typer fødevarer, uregelmæssige måltider, alkohol, koffein og stress.
På et tidspunkt kunne hun ikke mere.
- Jeg blev langtidssygemeldt og sad derhjemme og spiste slik og så fjernsyn i næsten et helt år. Jeg følte mig fuldstændig lammet.
Hun siger, at fysisk aktivitet var en sur pligt. Hun, der havde været aktiv springrytter fandt ud af, at det at træne ikke kom af sig selv. Som mange med migræne var hun bange for, hvad der kunne "trigge" hende.
Hendes kæreste Andreas har været - og er stadig - hendes vigtigste støtte. I 2015 blev de forældre og det føltes som en stor sejr. Hun ville have flere børn.
- Det var Andreas, der overtalte mig til at deltage i en crossfit-session cirka et år efter fødslen.
Camilla fortæller, at det ikke var sådan, at hun gav den fuld gas den første time. Tværtimod.
- Jeg tog det meget forsigtigt. Men sikken følelse af præstation! Jeg kom hjem som en anden person, siger hun og smiler.
Et vendepunkt
Hun fik blod på tanden, og gradvist øgede hun træningen og belastningen. Hun følte, at hun kunne holde det ud. Hun fik mere energi og blev stærkere.
For første gang i meget lang tid havde hun en måned uden migræneanfald. De anfald hun plejede at have kunne ellers tvinge hende i seng med opkastning.
Det blev starten på et nyt liv for Camilla.
- Jeg blev meget interesseret i motion som smertelindring, siger Camilla, som besluttede sig for at sige sit job op og blive personlig træner. Camillas mål var at blive selvstændig og styre sine egne dage.
- Det har været hårdt! Jeg er nødt til at tage alt i mit eget tempo for at kunne gøre det. Men min oplevelse af, hvad motion betyder for min mentale og fysiske sundhed med migræne, var så enorm, at jeg ønskede at hjælpe andre på samme måde.
Brugte sig selv som testpilot
Hun har brugt sig selv som "forsøgskanin" undervejs for at kunne give gode råd til sine kunder i samme situation.
- Jeg ved, hvad der sker, hvis man pludselig træner for hårdt efter en pause, fordi jeg har testet det på mig selv. Og ja, så kan man få anfald, siger Camilla og fortsætter:
- Nøglen er ikke at starte for hårdt, og derefter gradvist øge dit toleranceniveau over for fysisk aktivitet. Jeg tror, at mange med migræne er startet for hårdt ud og har oplevet, at de har fået anfald, og konkluderet, at motion udløser migrænen.
Camilla forklarer, at hun har oplevet anfald ved høj puls og kraftig belastning, hvis hun ikke har vedligeholdt sin træning og daglige bevægelse.
Foto: privatfoto
Det bakkes op af Anker Stubberud, der er forsker ved Norsk Center for Hovedpineforskning ved NTNU i Trondheim.
- Baseret på en opsummering af de studier, der har set på sammenhængen mellem migræne og motion, ser vi, at motion kan udløse anfald, men også at regelmæssig motion kan have en forebyggende effekt, dvs. forårsage færre og mindre intense anfald, siger Stubberud.
Individuelle forskelle
Præcis hvor meget og hvor intens træning der er optimal, er dog usikkert.
- Nationale faglige retningslinjer tyder på, at regelmæssig cardio kan have en gavnlig effekt på migræne, men at det kan være hensigtsmæssigt at starte langsomt og derefter gradvist øge intensiteten.
Stubberud understreger, at det er meget individuelt, hvad der "trigger" migræne.
- Det ser vi for eksempel i forbindelse med stress og migræne. Her oplever nogle, at øget stress giver migræne, mens andre oplever, at faldende stressniveau giver migræne.
Camillas erfaring er, at det er afgørende at starte langsomt hver gang, man træner, men også når man har migræne og gerne vil være mere aktiv.
- Mit råd er at starte derhjemme, måske med nogle squats ved køkkenbordet. Hvis det går godt, skal du gøre det samme næste dag.
Hun anbefaler at starte derhjemme, fordi der er meget lys, mange mennesker og lugte i et fitnesscenter. En række potentielle "triggere". Hvis du går hjem med en stærk hovedpine, kan det faktisk skyldes andre faktorer end selve træningen.
Camilla brænder for, at alle, der lever med kroniske smerter, oplever glæden ved at være mere aktive. I dag har hun to børn og bor i øjeblikket i en midlertidig bolig på 40 kvadratmeter, mens hun venter på, at hendes hus bliver bygget.
Migrænen kan ikke lide forandring
- Det er trangt, og ja, lidt stressende til tider, siger hun med et grin.
Hun indrømmer, at migræne ikke kan lide "undtagelsestilstande" eller brud på rutiner.
- Uden træning ville denne periode have været endnu hårdere. Det er jeg helt overbevist om.
På sociale medier får hun feedback fra andre, der lever med kroniske smerter, og som ofte er arbejdsløse.
- Mange mennesker, jeg er i kontakt med, fortæller mig, at det at være mere aktiv giver dem en følelse af mestring og en energi, som de værdsætter enormt meget. Mange siger også, at de ikke har turdet prøve før. Det synes jeg er så ærgerligt. Jeg synes, at der er alt for lidt information om det her, siger Camilla.
Start forsigtigt
- Som personlig træner understreger jeg vigtigheden af at starte langsomt. Men jeg udfordrer også lidt. Det er meget vigtigt at lære sin egen krop at kende, og hvordan den fungerer.
Hun er selv overbevist om, at motion har ændret intensiteten af migræne.
- Hvis jeg skærer ned på træningen, kommer smerten stærkere tilbage. Det ved jeg, fordi jeg har testet perioder uden træning, siger hun og fortsætter:
- Motion har ændret mit liv. Jeg er blevet en ny person. Jeg håber, at jeg kan inspirere andre til at prøve det.
Denne artikel blev første gang bragt af kk.no, der også er ejet af Aller Media.
Dette er en redigeret version.