Nu er han endelig fri af sit alkoholmisbrug, men jeg ved, han også har været mig utro. Skal jeg gå eller blive?

Kære brevkasse

Jeg har kendt min kæreste i to år. Da vi mødtes, blev vi hurtigt gravide ved et uheld, men vi valgte at beholde barnet.

Det har været to turbulente år, da han kæmper med en masse psykiske udfordringer, der har rod i hans barndom. Jeg har hjulpet ham igennem rigtig meget og støttet ham i at blive en bedre person.

Samtidig har der været en masse tillidsbrud på grund af alkohol fra hans side af. Nu har han været fri fra alkoholen i et år, hvilket er det bedste der er sket udover vores barn sammen.

Men jeg har opdaget, at han har været mig utro. Jeg er knust. Hvad skal jeg stille op? Skal jeg gå eller blive og give det endnu en chance?

Jeg står ved en skillevej, og jeg aner ikke, om jeg kan stole på ham igen eller ej, da han aldrig fortalte mig sandheden. Jeg opdagede det selv, og alligevel prøvede han at narre mig ved ikke at sige hele sandheden, fordi han ikke vidste, at jeg vidste det hele.

Vi har aftalt at gå i parterapi, men jeg er splittet, da jeg ikke føler, at han har de samme værdier som mig (ærlighed frem for alt).

Hilsen den ulykkelige

Svar 1

Kære ulykkelige

Jeg tror, du skal spørge dig selv, om du var blevet, hvis I ikke havde fået et barn sammen? For hvis ikke, er jeg overbevist om, at det ville være det bedste for dig og barnet, at forholdet slutter.

Alt for mange bliver sammen, fordi de har børn sammen. Først er det barnet, der holder parrene sammen. Så er det huset, økonomien, fælles venner… Jeres liv bliver hurtigt filtret sammen, og det bliver kun mere kompliceret at gå fra ham, jo længere du bliver med ham.

Overvej om du skal afslutte forholdet, inden du er endnu mere ulykkelig. Jeg bider nemlig mærke i, at det ikke ’kun’ er utroskab, der får dig til at tvivle på en fælles fremtid, men at det er dråben der har fået bægret til at flyde over.

Selv om du elsker ham, skal du ikke bruge dit liv på at være hans terapeut og etiske kompas. Du fortjener at være kæreste og mor.

Jeg tror, du er på dybt vand alt for tidligt i dit forhold, og at du skal se at komme sikkert i land, inden du når derud, hvor du ikke kan bunde. For at slutte på en gammeldags kliché, så er der masser af fisk i havet, vi får ikke kun tildelt den ene store kærlighed i vores liv.

Svar 2

Kære ulykkelige

Selv om det er en kompliceret situation, er mit råd til dig ret enkelt: Du skal videre og det med det samme, eller i hvert fald så hurtigt som du kan!

Jeg anerkender fuldt ud, at det er en svær situation og en meget hård beslutning at træffe, særligt når I også har et barn sammen, men som jeg ser det, er der en masse røde lamper, der blinker, som du ikke længere kan ignorere, hvor meget du end kunne ønske det.

Et er, at han har været dig utro, noget andet er, at han så vælger at lyve for dig selv efter, at du har konfronteret ham – eller i hvert fald undlade at fortælle den fulde sandhed, hvilket i min optik er det samme som at lyve.

At han ikke engang er helt ærlig, når du konfronterer ham, vidner i mine øjne om en mand, der kæmper med sin moral, i høj grad kun tænker på sin egen vinding og ikke respekterer dig så meget, som han burde gøre. Hans værdier lader, som du selv påpeger, ikke til at være de samme som dine.

Du er blevet ved hans side gennem et alkoholmisbrug og nogle turbulente år, og jeg synes, at det er sejt, at du har kæmpet for at bevare jeres relation. Livet er ikke nemt, og vi støder alle ind i udfordringer, hvor vi har brug for støtte og kærlighed fra vores nærmeste, men det skulle alligevel gerne være sådan, at relationen i det lange løb giver mere til begge parter, end den tager.

Og det virker ikke til at være tilfældet hos jer, i hvert fald ikke længere. Jeg synes derfor, at du skal trække en grænse her, passe på dig selv og sige: nu må nok være nok.

Jeg sender dig en masse kærlige tanker og hepper på dig.