Kvinder søger hjælp til amning på facebook - det vidner om et sundhedsvæsen under massivt pres

Nicoline Ingerslev Jensen hørte første gang om Ammenets facebookgrupper, da hendes jordemoder foreslog hende at blive medlem, inden hun fødte sin søn Laurits i 2022.

Under sin graviditet, gjorde Nicoline sig ikke mange tanker om amning - det skulle ikke lykkes for enhver pris.

Men det ændrede sig markant, da hun fødte sin søn og sad med ham i armene.

- Jeg kunne kun tænke på, at mit barn skulle have mad, og jeg ville gøre alt for, at han fik det, siger hun.

Da Laurits var tre uger gammel, gjorde hun for første gang brug af en af grupperne. Han var ved at ‘kløjes’ i mælken, fordi hun havde noget, der hedder hurtigt nedløb.

Det vidste hun ikke dengang, og derfor spurgte hun gruppen til råds.

Der gik ikke mere end en time før hun havde fået ti-femten gode råd fra andre forældre i kommentarsporet på sit opslag.

- Folk skrev, at det var meget normalt. Og foreslog at jeg prøvede at amme i nogle forskellige stillinger. Det var guld værd, siger hun.

Sidenhen brugte hun grupperne et par gange - begge med stor succes.

Nicoline havde, og har, et godt og smertefrit ammeforløb, og ammer stadig sin søn Laurits på halvandet år.

Ammenet er en frivillig forening, der både har en hjemmeside og fire facebookgrupper, som drives af frivillige.

Her kan man dele sin egen ammehistorie, få råd og sparring fra andre forældre eller få vejledning af en af Ammenets frivillige, uddannede vejledere.

- Forforståelsen i de her grupper er, at vi skal bevare amning, medmindre folk decideret skriver, at de gerne vil stoppe med at amme, siger Maria Bekke, administrator og frivillig vejleder hos Ammenet.

Deres udgangspunkt for amning er WHO’s anbefalinger om fuldamning i seks måneder og delvis amning i to år eller længere.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder på fuldamning i seks måneder og delvis amning i et år eller længere.

Folk kommer med forskellige problemstillinger i vejledningsgruppen.

Et af de mest gængse er, at en mor har fået at vide, at hun skal supplere sin amning med en eller flere flasker af modermælkserstatning.

Et af argumenterne lyder på, at babyen sover bedre om natten på modermælkserstatning - men det er faktuelt forkert og kan risikere at påvirke ammeforløbet negativt.

Mange har også spørgsmål omkring, hvorvidt de producerer mælk nok, og om deres babyer tager nok på.

Og så er der ammebrikkerne, som Maria også tit støder ind i. En ammebrik er et tyndt og bevægeligt skjold, som kan sættes på brystet under amning. De bliver oftest brugt, hvis barnet har svært ved at sutte på brystet, eller hvis den ammende har fået sår på brystvorterne.

- Folk har tit en oplevelse af, at de ikke får hjælp til at løse problemet, de får bare et par ammebrikker udleveret. Og så skriver de til os hos Ammenet nogle uger senere, siger Maria.

Når de frivillige vejledere får henvendelser på nyfødte, der er under en uge gamle, henviser de altid til læger, sundhedsplejersker eller barselsgangen. Når de er over en uge gamle, henviser de efter behov.

For nylig havde Maria en kvinde der havde en nyfødt på to dage, som hun havde svært ved at vække, og som ikke havde spist i 12 timer.

Kvinden havde en tid på barselsgangen om to dage.

- Normalt skriver vi ikke, ‘du skal’, men at det kan være en god ide. I dette tilfælde skrev jeg, at hun skulle ringe til barselsgangen nu og ikke vente på den tid, hun havde om to dage, siger Maria.

Nicoline mener, at det vidner om et hul i systemet, at det er frivillige og ikke sundhedsvæsenet, der griber de ammende kvinder, som lige har gennemgået en fødsel.

- Jeg har lige født en ny borger til landet, og så kan man ikke altid få nogen hjælp. Det synes jeg er ret sindssygt, siger hun.

Når man føder på hospitalet, burde det også være dem, der giver den fornødne hjælp til ammeetableringen, mener Nicoline.

Maria har, udover at være frivillig vejleder, stået på den anden side som jordemoder og selv skullet prioritere sin sparsomme tid på fødegangen.

- Ammeetableringen kan blive nedprioriteret, særligt når der er travlt. Jeg har selv været medvirkende til, efter min egen mening, ikke at give den tilstrækkelige ammehjælp til de kvinder, der havde brug for det. Fordi der var mere akutte problemstillinger, som skulle håndteres, siger hun.

Det hele handler om prioritering i et presset sundhedsvæsen.

Du kan være heldig at komme ind en dag, hvor der er god tid og få den rette ammevejledning. Men hvis alle føder med komplikationer den dag, så er der ting, som prioriteres højere end amning, forklarer Maria.

- Ideelt set ville systemet være gearet til at give den nødvendige ammehjælp til kvinderne, både når de føler, at de har brug for det, og i den mængde de har brug for det. Men det er der bare ikke altid tid til, siger hun.

Et andet problem som de begge har stiftet bekendtskab med, er en specifik sejlivet myte, der florerer i samfundet og blandt sundhedspersonale.

Man må kun amme hver tredje time.

Maria oplever den tit som frivillig ammevejleder, men også en af hendes veninder havde fået fortalt myten af sin sundhedsplejerske.

- Hun var førstegangs mor uden det store netværk, går rundt med en grædende baby på armen og siger, jamen jeg ved, hvis jeg giver ham bryst, så trøster jeg ham, men det må jeg først om en time, fortæller Maria.

Og det er et problem, mener Maria Bekke, for det er faktuelt forkert viden, som systemet er med til at sprede.

Hun uddyber, at man skal amme sit barn efter behov.

- Du kan ikke sætte et tal på, hvor meget man skal amme. Hvis man har et sundt og raskt barn, bør man amme efter barnets signaler og lige så meget, man har lyst til, siger Maria.

Ammenet er mere end en prop til hullet i systemet. Det er et sted, ammende kan finde fællesskab. Det har Nicoline mærket på egen krop.

Det er rart at vide, at man ikke er alene.

Som nybagt mor kan man hurtigt komme til at overtænke, og være bange for, at man er den eneste i verden, der står med lige netop dette problem.

Men det er man sjældent, og der er et meget forstående fællesskab i grupperne, fortæller hun.

- Der er ingen løftede pegefingre, som der kan være i andre grupper på Facebook. Folk snakker pænt til hinanden, og der er ingen, der dømmer en, siger Nicoline.

Selv har hun brugt gruppen meget som en ‘sekundær opinion’, og sundhedssystemet som ‘primær opinion’.

Nicoline mener, at grupperne er fantastiske, og skal være der uanset, men problemet opstår, når de bliver folks primære kilde til råd og vejledning - for det burde være sundhedssystemet.

Maria er enig og understreger, at grupperne ikke skal ses som et modstykke til systemet, men et supplement.

- Systemet burde, men systemet er presset. Politikerne ser ikke værdien i at sørge for, at folk kan få en god opstart, siger Maria.