Tessa skal ikke længere optræde sammen med The Antonelli Orchestra.
Det oplyser hun til B.T.
- Jeg vil ikke stå på scenen med en krænker og kommer aldrig til det, fortæller hun til mediet.
Den kontante udmelding kommer efter, at et af bandmedlemmerne lige nu anklages for krænkende og grænseoverskridende opførsel i DR-dokumentaren "Sexisme i musikbrancen".
Og derfor har den 26-årige rapper altså valgt at aflyse to kommende koncerter med det omdiskuterede band.
Til mediet forklarer hun, at hun på ingen måde vil forbindes med bandmedlemmet, og så snart hendes team hørte om sagen, valgte de at trække sig fra alle kommende arrangementer med orkestret.
Tessa har tidligere optrådt med bandet. Hun har dog ikke selv oplevet grænseoverskridende opførsel fra bandmedlemmet.
Men det stopper altså ikke rapperen i at trække sig fra koncerterne - tværtimod. Hun ønsker nemlig at bakke op om sine kvindelige kollegaer i branchen.
Bandmedlemmet, der altså ikke nævnes ved navn i dokumentaren, beskyldes blandt andet for at være kommet med krænkende og seksuelle kommentarer under optagelserne til "Toppen af poppen".
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Se også
Makeup
Tessa deler kæmpe overraskelse: Lancerer makeup-kollektion