Jakob Ellemann-Jensen har fået sit fjerde barn som 50-årig: - Få nogle flere

Efter et liv med stress og nogle gange en tilværelse på kanten af det forsvarlige kan Venstres tidligere formand, Jakob Ellemann-Jensen, endelig trække vejret igen.

Det fortæller han til Se og Hør på Folkemødet kort efter han fra en af scenerne har fortalt om, hvordan det er at få sit fjerde barn som 50-årig.

– Man taler jo meget om, at vi får for få børn. Og en af årsagerne er, at det er frygteligt hårdt at have børn.

– Det er det også, men gevinsten, og alt det man får retur, er ufatteligt meget større.

– Det er derfor, jeg lige har fået min barn nummer fire.

– Så en varm opfordring til at få nogle flere af dem, siger han med et stort smil.

Den lille ny hedder Jens Peter, som Jakobs farfar gjorde. Men som lillebror til sønnen Bjørn, der netop er begyndt i skole, oplever Jens Peter en noget anden far, end hans storebror gjorde:

– Da min næstyngste, Bjørn, som nu er fem år, blev født, var det typisk noget med at køre klokken syv om morgenen og at blive sat af ministerbilen - på en god dag - klokken 21 om aftenen.

– Og det var super spændende, enormt givende, meget vigtigt og så videre. Men det var også en tilværelse, som drejede sig om mit arbejde. Hele familien handlede sig om mit arbejde.

– Det var mit virke, som satte rammen for, hvad der skete på matriklen, erkendte Jakob Ellemann-Jensen på Folkemødet.

Sådan er det ikke længere, fordi det er lykkedes Ellemann-Jensen at skabe sig selv muligheden for at puste ud:

– Jeg bestræber mig på at udnytte tiden bedst muligt. Nu står vi jo op om morgenen, og jeg går ned og smører en madpakke til Bjørn og laver professorens grønne grød til Anne Marie.

– Jeg kører Bjørn i skole, og så kommer jeg hjem og har nogle kaffeaftaler i løbet af dagen og møder spændende mennesker.

– Og så henter jeg Bjørn igen i skolen, og så tager vi i skoven og går med hunden, forklarer han om sin vej ud af stress, der var altså tæt på at koste ham meget mere end bare en hård sygdomsperiode.

Artiklen blev første gang udgivet af Se og Hør, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret version.