Han blev kaldt den mest chic mand i verden. Nu overrasker Mads Mikkelsen igen
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Vi kender ham som stjerneskuespiller, men under modeugen i Milano viste Mads Mikkelsen, at han kan gå modeshow.
Her indtog han nemlig catwalken for det italienske luksustøjmærke Zegna, der mandag den 17. juni præsenterede sin forår/sommer 2025-kollektion.
På catwalken var Mads Mikkelsen iført et sort outfit med en brun læderjakke med en taske i hver hånd.
Foto: Riccardo Giordano/SIPA/Ritzau Scanpix
Foto: Ik Aldama/picture-alliance/dpa/A
Foto: Ik Aldama/picture-alliance/dpa/A
At det netop er Zegna, som Mads Mikkelsen gik model for, skyldes, at han er international brand-ambassadør for herretøjmærket.
Mads Mikkelsen har derfor også flere gange været med, når Zegna har præsenteret sine kollektioner til modeugen – tidligere på tilskuerrækkerne.
Mads Mikkelsen er også tidligere spottet som gæst til Milano modeuge, og tilbage i januar 2023 gik billederne af ham og hans stil viralt, og han blev kaldt den "chicest man alive".
Det er ikke første gang, at Mads Mikkelsen bliver brugt som model. I 2013 kunne man eksempelvis se ham i det amerikanske mandemagasin GQ.
Artiklen blev første gang udgivet af Se og Hør, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret version.