Annonce
Rejser
1. juli 2024

Her er ro og tid det rene luksus: Derfor skal din næste sommer getaway gå til Sveriges Provence

Midt ude på markerne i Sveriges pittoreske Österlen ligger et landsted, hvor landlig luksus, svensk design og hjemmelavet mad går op i en højere enhed som den oplagte pause til dig, der elsker ro
Af: femina native for Ôrum 119
Ôrum 119

Foto: femina native

https://imgix.femina.dk/2024-07-01/Capture.JPG

Udsigten er intet andet end vidtstrakte marker. Lydtæppet er fuglekvidder og få, forbifarende traktorer. Duften er nyslået græs og i det fjerne en smørfyldt croissant, der bliver bagt.

Bare godt to timers kørsel fra Københavns betonjungle og konstante leben, finder du området Österlen i Sverige, hvor der er ro som få steder.

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/EE6C4431-B55B-4CA5-ABB0-73B85E34DCFC.JPG

Kig til Ôrum 119 fra landevejen

Foto: femina native

Processed with VSCO with q1 preset

Hotellets pejsestue og bibliotek

Foto: femina native

Österlen har i generationer været svenskernes sommerlegeplads, hvor kilometervis af sandstrande og landlig idyl har dannet rammerne om svensk sommer i en nøddeskal. Derfor er det heller ikke underligt, at flere valfarter netop hertil enten på dagsture eller længere besøg for at få skuldrene ned og energien op på et af områdets mange oaser.

Et af dem, der gemmer sig på landevejen maskeret af grønne marker, er gården Ôrum 119. En gård omdannet til boutiquehotel kombineret med restaurant, bager og isbutik, der i området er kendt for sin hjemmelavet is, sine surdejspizza og sin kobling til svensk designhistorie.

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/4844889B-835F-4713-86EC-263F3D11EB0D.JPG

Norrgavelhuset ligger med uforstyrret udsigt over markerne

Foto: femina native

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/IMG_3778.JPG

Den private terrasse ved Norrgavelhuset er oplagt til en eftermiddagssnack

Foto: femina native

For mens hotellet huser 15 velindrettede værelser, et hyggeligt bibliotek, en restaurant med tilhørende skyggehave, orangeri og autentiske pizzaovne, sit eget bageri, en isbutik kendt i hele området og en butik med alt haven og badeværelset, er det særligt hotellets suite Norrgavelhuset, der er den sande stjerne.

En suite lavet som hyldest til den svenske designer Nirvan Richter, der står bag design- og møbelvirksomheden Norrgavel grundlagt i 1991. Suiten breder sig over en gammel, istandsat længe og er indrettet komplet med snedkermøbler fra netop Norrgavel og luksuriøse detaljer.

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/C7F1EE01-167E-40EC-989A-82A7A1BFEA62.JPG

Huset er indrettet med svensk design

Foto: femina native

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/AD21689F-B6CA-4F76-BD59-36322A367F76.JPG

Kig til markerne fra Norrgavelhuset

Foto: femina native

Det store leverum med plads til op til 15 gæster åbner direkte ud til en stor, privat terrasse, hvor vidderne breder sig så langt øjet rækker.

I forlængelse finder du soveværelset med direkte gik ud til de grønne marker med tilstødende, åbent badeværelse, hvor du kan slænge dig i det massive badekar, mens du betragter fasaner og vindens grep i det høje græs lige uden for vinduerne.

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/C7E10861-D172-45A0-9549-FC429FC22C41.JPG

Det åbne badeværelse er den perfekte, private spa

Foto: femina native

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/IMG_3881.JPG

Den private pejsestue i Norrgavelhuset

Og det er godt og vel, det eneste, du kan foretage dig her. For med fokus på minimale digitale forstyrrelser i form af fjernsyn og radio, som du ikke finder her, er der lagt op til digital detox, hvor tiden kan glide langsomt forbi, så du kan lade helt op.

Hvis du altså ikke bruger aftenen på hotellets restaurant i rustikke omgivelser, hvor du med garanti ikke vil være den eneste, der nyder sommeraftenen. Her finder nemlig både lokale og langvejsfarende til Ôrum 119 for at få en bid af hotellets surdejspizzaer.

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/IMG_2780.JPG

De napolitansk-inspirerede pizzaer lavet på lokale råvarer

Foto: femina native

Pizzaerne er bagt Napoli-style med tynde bunde og sprøde skorper, hvor lokale ingredienser udgør størstedelen.

Prøv for eksempel klassikeren Sicilien med tomat, mozzarella, ansjoser, oliven og parmesan. Eller dagens hvide pizza med fyld efter årstiden.

https://imgix.femina.dk/2024-06-28/IMG_2870.JPG

Morgenmaden med croissanten, der kendt i området

Foto: femina native

Er du mere en morgenmadsperson, er der heldigvis også noget at komme efter på den front. hvor morgen disker gårdens bageri nemlig op med friske croissanter og kardemommesnurrer, der kan slå selv den mest garvede bagerifan omkuld.

Norrgavelhuset har plads til to sovende gæster og kan bookes her alle ugens dage frem til midt august, hvorefter det kan bookes i weekender. Frokost eller aftensmad skal bookes på forhånd på orum119.se.

Læs også