Lene Beier har tit hørt, at hendes mand skal stå model til meget. Her er nøglen til deres 22 års kærlighed

Hvad er det pinligste, du nogensinde har gjort for kærligheden? 

– Jeg ved ikke om det er pinligt, men jeg er selv træt af, at jeg er ret overbeskyttende over for folk, som jeg holder af. Hvis jeg kører væk fra vores hjem og ser en ambulance, og min mand Anders er på vej hjem, så kan jeg ikke lade være med at ringe til ham for at være sikker på, at det ikke er ham. Eller hvis han står på en stige og vasker vinduer, så står jeg nærmest og holder ham i benene.

– Det samme gælder for mine børn. Der kan jeg også være pinlig og hele tiden sige ”Pas nu på”, hvis de for eksempel skal op i et højt tårn eller ud at bade. Det er en irriterende ting, at jeg ikke bare kan slappe af og stole på, at de har styr på tingene. Men når jeg elsker nogen, så bliver jeg også lidt omklamrende.

Hvad husker du tydeligst fra din første forelskelse?

– Min første forelskelse var i en fyr, der hedder Morten. Det var i sejlklubben i Skive, og jeg gik i 9. klasse. Han var lidt ældre end mig, og det var min første store forelskelse.

– Når jeg tænker på ham, så husker jeg det Stimorol tyggegummi, som han spiste ekstremt meget af. Jeg kan også stadigvæk huske, hvordan hans værelse så ud. Det var jo der, hvor vi var alle aftener og kyssede i timevis, som man gør med sin første kæreste.

Hvornår føler du dig mest elsket?

– Når jeg bliver rummet. Vi har jo alle nogle ting, som man er mindre glade for ved sig selv. Jeg kan for eksempel være ret træls, når jeg skal ud at flyve. Jeg er bange for at flyve, men Anders og min familie rummer, at jeg er, som jeg er, og det er jeg enormt taknemmelig over.

– De ved godt, at vi skal være tidligt i lufthavnen, så vi ikke skal løbe til gaten, og jeg skal have min vand og mine lakridser. De driller mig ikke med mine små ritualer, og min yngste søn sidder altid ved siden af mig i flyveren og holder mig i hånden. Når folk tager sådan nogle hensyn, bliver jeg enormt glad. Det betyder, at man kan være til stede, som den man er, og det er dejligt.

Hvordan viser du selv kærlighed til andre?

– Jeg tager hensyn og giver plads. Jeg er ikke millimeterretfærdig på nogen som helst måde, og sådan har Anders og jeg altid haft det. Vi har for eksempel fællesøkonomi, og vi tænker ikke over, om den ene bruger lidt flere penge i en periode, end den anden. Da børnene var mindre, var der heller ikke nogen af os, der holdt regnskab over, hvem der sov mindst, og hvis tur det var til at sove.

– Det er vigtigt, at vi får forholdet til at fungere ved at snakke om, hvordan vi bedst løser ting og at være en enhed i stedet for to individer. For eksempel lige nu, så renoverer Anders det grove i vores hus, mens jeg maler, sliber, slæber, handler ind, støvsuger og laver mad.

– For os er det vigtigt, at det hele bare fungerer, og så er det ligegyldigt, hvem der gør hvad. Når jeg er ude på optagelser med ”Landmand søger kærlighed” eller ”Vi drukner i rod”, så er det Anders der står for alt på hjemmefronten, mens jeg drøner rundt i landet. 

Hvad er dine bedste råd til at holde kærligheden i live i et parforhold eller anden kærlighedsrelation?

– Det er at give hinanden noget frihed og lytte til hinandens drømme. Så kan det godt være, at det er Anders’ drømme, der skal udleves i nogle år, hvor mine godt kan vente lidt. Alle drømme kan ikke være fælles, men vi er gode til at tale om vores drømme og gå efter det i fællesskab.

– For eksempel da jeg skulle være tv-vært, der krævede det, at jeg turde sige mit faste job op, og det betød, at Anders i den periode skulle trække det økonomiske læs. Nu går vi efter drømmen om at drive et hotel, og det er heldigvis en fælles drøm.

Hvornår har du gjort noget, du fortryder, i en kærlighedsrelation?

– Hver gang man er egoistisk eller handler, før man tænker. Det kan være alle mulige små ting, men så bliver man nødt til at tilgive sig selv for, at det sker.

– Jeg fortryder også tit skænderier. Jeg kan ikke lide at skændes med hverken venner, familie, Anders eller mine børn. Jeg hader, hvis jeg kommer til at råbe og hæve stemmen, eller hvis jeg bliver hidsig. Især da mine børn var mindre, og hvis de for eksempel løb hen over en vej, så man reagerer og råber helt vildt ad dem, fordi man er bange. Det bryder jeg mig ikke om.

Hvilke(t) karaktertræk ville du aldrig acceptere hos en partner?

– Der er mange. Jeg kan ikke lide, når folk er jaloux, eller når folk mangler selvironi. Jeg har det også meget svært med folk, som er nærige. Det handler ikke om at være nærig med penge, men folk som generelt ikke er hjælpsomme, har jeg det svært med.

– Mit kærlighedssprog er meget at hjælpe, give gaver og være noget for andre. Jeg kan også enormt godt lide, når folk gør det for mig. Så hvis man bare passer sine egne ting og er egoistisk, har jeg svært ved at acceptere det.

Hvad er dit eget værste karaktertræk i en kærlighedsrelation?

– En af dem er, at jeg kan være overbeskyttende og helt ængstelig ved tanken om, at der skal ske noget ved dem, som jeg holder af. Derudover kan jeg også være et lidt larmende menneske. Jeg står tidligt op og har altid virkelig mange jern i ilden, så hvis man er en meget rolig person, så tror jeg, man synes, at jeg er lidt irriterende.

– Jeg taler meget, og det kan for nogen være en belastning. Jeg har ofte hørt, at folk siger ”stakkels Anders”, og at min mand skal stå model til meget. Men vi har været sammen i 22 år, så jeg tænker, at han har det fint med, at jeg involverer ham i alle mulige beslutninger.

Hvad er det mest overraskende, du indtil videre i dit liv har lært om kærlighed og relationer?

– Jeg har fundet ud af, hvor ekstremt vigtigt det er, at man ved, at ens partner altid vil have ens ryg, og at man kan læne sig 100 procent ind i den relation.

– For hvis man er 100 procent tryg i den relation, så kan man klare enormt mange ting sammen. Der kommer jo altid stormvejr og svære situationer, der skal håndteres. Men at vide, at man kan kæmpe de kampe sammen, det er alfa og omega for mig.