Samfund
8. august 2024

Terrortrussel mod Taylor Swift-koncerter: Her er, hvad vi ved

Den 19-årige mand, der er hovedmistænkt i sagen har tilstået, at han havde planer om at begå et terrorangreb.
Af: Line Frandsen
Taylor Swift

Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix

Opdateret 13.13 med nye oplysninger.

Den 19-årige mand, der er hovedmistænkt i sagen har tilstået. Det oplyser en højtstående østrigsk embedsmand torsdag ifølge nyhedsbureauet dpa, skriver Ritzau.

Den 19-årige mistænkte planlagte ifølge nyhedsbureauet at dræbe folk udenfor koncerten ved at bruge stikvåben og sprængstoffer.

Taylor Swift aflyste onsdag aften alle sine koncerter i Wien, efter politiet anholdte to personer, som menes at ville udføre et terrorangreb i forbindelse med en af koncerterne.

Et østrigsk medie har tidligere på dagen delt detaljer om de formodede terrorplaner.

Ifølge Kronen Zeitung havde de anholdte – der blandt andre tæller en 19-årig mand – planer om at dræbe så mange koncertgængere som muligt med hjælp fra sprængstoffer.

Mediet skriver, at den 19-årige havde stjålet kemikalier fra sin tidligere arbejdsgiver, en metalforarbejdningsvirksomhed, i Ternitz.

Ifølge mediet lader det til, at den anholdte havde planer om at fremstille en bombe med hjælp fra de kemikalier, som han havde stjålet fra sin tidligere arbejdsgiver.

Det østrigske indenrigsministerium meddelte torsdag, at den 19-årige formentlig blevet radikaliseret gennem internettet. Kronen Zeitung skriver videre, at den 19-årige har chattet via messenger med en medgerningsmand, som også blev anholdt onsdag.

Politiets intense efterforskning og aktion førte til, at omkring 15.000 indbyggere i Ternitz blev evakueret. Og den uhyggelige sag har altså også ført til, at Taylor Swift har aflyst alle tre koncerter, som hun skulle have spillet på sin Eras-turné i Wien.

Taylor Swift skulle have spillet i Wien torsdag, fredag og lørdag. Alle tre datoer var med bandet Paramore som opvarmning.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også