Makeup
13. august 2024

Dette hypede beauty-brand kan nu endelig købes i Danmark

Brandets sælger deres mest populære produkt hver fjerde sekund.
Af: Rose Maria Behavý
Charlotte Tilbury

Foto: PR

Selv om verden ligger for vores fødder, og alt synes inden for rækkevidde, så er der bare stadig punkter, hvor det føles som om, vi lever i stenalderen. Særligt hvad angår visse produkter, som det af den ene eller anden grund bare ikke er muligt at købe her til lands.

Særligt skønhedsmarkedet er restriktivt, og ofte må vi hamstre visse brands hjem fra udenlandsrejser, hvis der er særligt hypede produkter, vi ikke kan leve uden at have i makeuppungen.

I ’gamle’ dage var det mærket Glossier, vi storindkøbte i USA, og franske apotekernichemærker som Embryolisse (kultcremen Lait Crème Concentré er da også helt vidunderlig) og Bioderma (som skabte den ’originale’ micellar vand, som findes i arsenalet hos stort set alle makeupartister), der satte kuffertens kapacitet på prøve efter en weekendtur til Paris.

Og selv om det nu ingen sag er at få fingrene i ovenstående herhjemme, ja, så er der altså stadig ét brand, vi virkelig har savnet – og som det fleste, der interesserer sig fra makeup har købt med hjem en masse fra London i årevis.

Der er naturligvis tale om det prisvindende skønhedsbrand Charlotte Tilbury, som er bedst kendt for sine nærmest ikoniske, matte ’Pillow Talk’-læbestifter, fire-i-én-cremen ’Magic Cream’, ’Unreal Skin Sheer Glow Tint Hydrating Foundation Stick’ og ikke mindst for at være et utal af kendtes foretrukne makeupartist og -leverandør. Faktisk sælger Charlotte Tilbury en ’Pillow Talk’-læbestift hver fjerde sekund.

Charlotte Tilbury har hidtil været forbeholdt dem, der ville rejse efter produkterne, men nu kan kultcremer, læbestifter og alt derimellem endelig købes i Danmark. Charlotte Tilbury åbner nemlig en eksklusiv shop-in-shop i Illums skønhedsafdeling i København, hvor alle hendes makeup- og skønhedsprodukter samt et helt nyt duftunivers kan købes.

Gå ikke, løb, og prøv produkterne selv.

Læs mere om:

Læs også