Mode
20. august 2024

Denne trend ligger og lurer som en brise fra 90'erne

Trenden er også blevet set hos store kendisser som blandt andet Taylor Swift.
Af: Malin Iden, KK.no, oversat af redaktionen
Zendaya
Zendaya brugte skorts under presseturen til "Challengers".

Foto: Rocco Spaziani/AP/Ritzau Scanpix

Modetrends har en tendens til at komme i cyklusser, og det ser vi nu igen. Skorts er nemlig tilbage for fuld styrke. Skorts er en kombination af både nederdel og shorts og havde sin storhedstid i 1990'erne, ifølge New York Post.

Skorts blev hovedsageligt båret af unge piger eller tennisspillere, men nu gennemgår tøjet en slags renæssance.

- Tenniscore err skyllet ind over os, efter at Zendaya imponerede under presserunden for "Challengers" tidligere i år. Samtidig har trenden allerede ligget og luret i baggrunden et stykke tid, siger Ida Elise Eide Einarsdóttir, der er moderedaktør på norske kk.no. Hun fortsætter:

- Allerede fra 2021, hvor skorts igen dukkede op i modebilledet. Som et slags pust fra 90'erne, der længe har ligget som en skygge over trendbilledet, fortsætter hun.

Ifølge New York Post er skorts på vej til at blive et vigtigt modeelement for både mænd og kvinder.

Trenden er også blevet set på flere store kendisser, heriblandt Taylor Swift.

- Taylor Swift har brugt skorts i et stykke tid. Det hjælper jo. Plus TikTok, og så har du en opskrift på succes, mere eller mindre. Det gælder også for mænd, i øvrigt. Vi har jo allerede omfavnet trenden med nederdel over bukser. Så hvorfor ikke. Måske en slags forlængelse af den sporty chic-trend.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også