Mode
21. august 2024

Katie Holmes har fundet det perfekte look til overgangssæsonen. Men skjorten deler vandene

Det er sommer og efterår i et – og det er præcis dét, man har lyst til at have på lige nu.
Af: Rose Maria Behavý
Katie Holmes

Foto: Mega

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Bedst, som det er 24 grader den ene dag og silende regn den næste, ja, så kan den daglige påklædning give anledning til frustration.

Sådan er det også i New York, hvor vi, på trods af, at byen ligger på en lidt lunere breddegrad end København, ser kendisser i almen forvirring om, hvorvidt det stadig er sommer eller om pumpkin latte-sæsonen er startet.

Sådan forholder det sig også hos kvinden, der altid er god for et genialt outfit, Katie Holmes.

Hun har, efter et par dage i mere efterårslignende klæder, trukket sommeren lidt tilbage i sin hverdagsgarderobe.

Og resultatet: En sammensætning, der måske er alt det, vi drømmer om i et overgangsoutfit. Der er elementer af sommer. Der er luft til en kølende brise, men samtidig er det ikke for afklædt de dage, hvor temperaturen aldrig rigtigt formår at komme op i gear. Genialt.

https://imgix.femina.dk/2024-08-21/MEGA1184189_006-%281%29.jpg

Foto: Mega

Looket består af en lidt kontroversiel skjorte, men som med det meste, får Holmes den til at fungere for sig. Der er nemlig tale om en leopardprintet udgave af en kortærmet, løs skjorte – i et snit a la dem, man mest forbinder med de Hawaii-skjorter ens far havde på, når han holdt ferie et sted med palmer og fadøl ad libitum omkring årtusindskiftet.

Skjorten, som ellers hurtigt kunne blive udskældt, har dog fået en stilmæssig overhaling af New Yorker-mærket Nanushka, og ser i sit leopardprint både frisk og moderne ud. Printet er desuden et genialt merge af sommerens vildskab og efterårets farver, og det i sig selv er jo en kunst her i overgangssæsonen.

Holmes har parret den kontroversielle skjorte med en sommerlig perlekæde, hår, der ligner, at hun lige har været nede og tage en dukkert, løse, halvlange løse bukser (igen, perfekt til koldvarm-kolde dage) og den mindst sandalagtige sandal, fiskermandssandalen, der næsten er helt lukket til.

Outfittet er rundet af med en rummelig ruskindstaske, der bestemt går lige så godt til overgangsstilen, som den ville gøre til en uldfrakke og et vamset halstørklæde senere på året.

Så, har Katie Holmes lige nailet det perfekte overgangslook? Måske.

Hvis du er enig, kan du få stilen her.

https://imgix.femina.dk/2024-08-21/Skaermbillede-2024-08-21-kl.-09.53.10.jpg

Foto: PR

Nanushka, 3.545 kr., kan købes her

https://imgix.femina.dk/2024-08-21/Skaermbillede-2024-08-21-kl.-09.51.18.jpg

Foto: PR

&Other Stories, 325 kr., kan købes her

https://imgix.femina.dk/2024-08-21/Skaermbillede-2024-08-21-kl.-09.52.33.jpg

Foto: PR

Angulus, 1.199 kr., kan købes her

https://imgix.femina.dk/2024-08-21/Skaermbillede-2024-08-21-kl.-09.54.54.jpg

Foto: PR

Arket, 490 kr., kan købes her

https://imgix.femina.dk/2024-08-21/Skaermbillede-2024-08-21-kl.-09.52.50.jpg

Foto: PR

&Other Stories, 1.190 kr., kan købes her

Læs mere om:

Læs også