Underholdning
27. august 2024

Katie Holmes’ datter overrasker med et outfit, der kunne være hendes mors

Det er næsten ikke til at tro, så meget Katie Holmes og Suri Cruise ligner hinanden.
Af: Rose Maria Behavý
katie holmes suri cruise

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Sidst Katie Holmes blev fotograferet med sin datter, Suri Cruise, var under Covid-pandeminen. Dengang var Suri omkring 14 år, og de var begge iført ansigtsmasker, der gjorde, at vi dengang missede den egentlige nyhed. Nemlig hvor meget mor og datter ligner hinanden.

https://imgix.femina.dk/2024-08-27/000_9BR389-4032x2687ma.jpg

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Det står dog klart nu, hvor Suri, der netop er fyldt 18 år og er startet på universitetet 'Pittsburgh Carnegie Mellon'.

I forbindelse med den store indflytning på kollegiet, blev mor-og-datterduoen set sammen, og det var næsten ikke til at kende forskel på de to.

Ikke nok med at de har samme, lange brune hår med bløde krøller, så har Suri også arvet sin mors sans for påklædning. Ja, faktisk fristes man til at tro, at de to deler tøjskab, for alt, hvad Suri viser sig i, er som taget ud af Katies garderobe.

Eksempelvis blev Suri for nylig i bedste Holmes-’stil i set New Yorks gader iført korte denim overalls, og synet var som at blive sendt direkte tilbage til 90’erne, hvor Katie Holmes gik i stort set det samme.

https://imgix.femina.dk/2024-08-27/20240816-210235-2-2568x3500ma.jpg

Foto: Obln/Backgrid/Ritzau Scanpix

Ligheden med den unge Katie Holmes i 90’erne, hvor hun var aktuel i serien ’Dawsons Creek’ er ikke til at tage fejl af.

Og denimeksemplet er altså ingenlunde enestående.

Da Suri rykkede ind på kollegiet i Pittsbourg med sin mor som flyttehjælper, var de to klædt, så man skulle tro, at de var tvillinger og ikke mor og datter.

Begge iført løse hvide skjorter og løs denim (en casual Katie Holmes-signatur) var det tydeligt, at Suri er mere end inspireret af sin mors (bevares, gode) stil.

https://imgix.femina.dk/2024-08-27/20240820-180149-1-2500x3500ma.jpg

Foto: Amco20 Minf/Backgrid/Ritzau Scanpix

Dermed skriver Holmes og Cruise sig ind i rækken af kendismødre, der har skabt deres egen dobbeltgænger i form af deres datter.

Listen tæller Reese Witherspoon, der er umulig at skelne fra sin 24-årige datter Ava, supermodel Cindy Crawford og hendes modeldatter Kaia Gerber, Gwyneth Paltrow og datteren Apple Martin, Jennifer Garnes datter Violet Affleck for ej at forglemme Angelina Jolies datter Shiloh Jolie. Æblerne falder tydeligvis ikke langt fra stammerne i Hollywood.

Læs mere om:

Læs også