Derfor elsker jeg min bagdel
Foto: Bjarke Ørsted
MARIE HONORÉ, 31 ÅR, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER:
Mine mandlige venner siger tit, jeg har en kongerøv.
HVAD KAN DU GODT LIDE VED DIG SELV?
Jeg kan rigtig godt lide mine former. At der er lidt både til gården og til gaden.
HVAD KAN DU IKKE SÅ GODT LIDE?
Jeg er rigtig ked af mit Michelin-bælte om maven - det, som jeg på en god dag kalder for mine kærlighedshåndtag. Der bliver også arbejdet på mormorarmene i
fitnesscentret. Det er jeg meget opmærksom på.
ER DER NOGET, DU ALTID HAR VÆRET STOLT OVER?
Et stort og åbent smil har altid været en vigtig del af min personlighed.
HAR DU SLUTTET FRED MED DIN KROP?
Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg har også mine dårlige dage. Og for meget fred kan også ende med at blive en sovepude, der gør, at man lader stå til og begynder at tage for meget på i vægt. Jeg tror, at en vigtig del af éns sensualitet ligger i, at man stadig har lidt nerve tilbage. En snært af tvivl, der gør, at man lige gør sig lidt ekstra umage og performer.