Ole Henriksens 5 bedste sundhedstips
Foto: Scanpix
1. Tag din egen frokost med på arbejde hver dag - det gør det nemmere at spise sundt, og så sparer du penge. Det bedste tidspunkt at smøre madpakke (+ børnenes) på er aftenen før, for så kan du nyde processen bedre end under morgenstressen.
2. Sæt mindst 20-30 minutter af dagligt til sjove fysiske udfoldelser, som du kan holde din krop stærk og sund med. Det kan være fodbold med ungerne den ene dag, yoga den næste eller en sjippetur dagen efter. Mulighederne er mange. Jeg selv elsker at afslutte arbejdsdagen med at sætte min yndlingsmusik på og danse - det føles fantastisk.
3. Undgå panik over småproblemer, det er livet for kort til. Tag en dyb indånding, når du bliver overvældet. Dyb vejrtrækning hjælper dig med at blive centreret i dig selv og sletter følelsen af panik. I stedet kommer du til at tænke klart, og før du ved af det, er alle problemer løst.
4. Vær i kontakt med dit indre barn hver eneste dag. Gå i Tivoli, og tag en tur på de vilde rutsjebaner, og skrig af dine lungers fulde kraft. Eller tag dig en gyngetur på legepladsen. Denne slags aktiviteter vil ultimativt resultere i latter, og grine er altså noget, vi skal hver dag. Det er så sundt for dit helbred.
5. Hold nøje regnskab med, hvad du spiser. Nærende og økologisk mad har stor indflydelse på både dit fysiske og psykiske helbred.