På Møn bor tre generationer i samme hus: "Det er en gave at leve på den her måde"

På halvøen Ulvshale på Møn bor tre generationer sammen under samme tag på den gamle gård Højagergård. Herfra er der udsigt over Stege Bugt og øen Nyord. Beboerne er Søren Jakobsen og Annemarie Toft, som er mor til Emilie Toft, hvis kæreste er Bjarke Rasmussen, og sammen har de pigerne Ellie og Flora. Gården er i alle henseender et fælles projekt, hvor de sammen lever selvforsynende.

– Vi har glædet os til jeres besøg og bagt dejlige kager. Jeg tænker, vi starter med kaffe i solen på terrassen med udsigt til vandet, inden I ser gården og køkkenhaven, siger Emilie, da hun kommer os i møde på gårdspladsen foran den firlængede gård med bindingsværk og stråtag.

– Vi er så heldige med vejret i dag, udbryder Bjarke, mens vi hilser på ham på terrassen sammen med parrets ældste datter, Ellie, som lever op til sit kælenavn Evigglad.

Annemarie og Søren kommer rundt om hjørnet fra deres ende af gården og hilser på. Nu er alle samlet bortset fra Flora, som sover formiddagslur.

Familien overtog gården for tre år siden og har sidenhen gjort meget for at rydde op, både inde og ude.

– Da vi overtog gården, var en stor del af haven et vildtvoksende krat, der skærmede for udsigten, så vi beskar radikalt og fik de gamle frugttræer til at stå frit. Så nu kan vi bedre høste æblerne, fortæller Emilie.

Det kom lidt som en overraskelse for dem, hvor meget der faktisk skulle gøres indenfor på gården. Den omfattende renovering var en smule udfordrende, fordi alle voksne havde fuldtidsjob samtidig med. Det handler om mindsettet.

– Vi er stærke sammen, og der er altid én af os, der finder løsninger, så vi kan lykkes. Det er én af vores helt store forcer, at vi sammen kan så meget, siger Annemarie og fortsætter:

– Før vi flyttede til Møn, boede Søren og jeg i et skønt hus et stenkast fra Kattegat på Sjællands top ved Gilleleje, og Emilie og Bjarke boede i en lejlighed på Østerbro i København, men vi havde alle fire lyst til et tættere fællesskab med mere frihed og enkelthed.

Selvom de alle fire var kede af at skulle give slip på de steder, de hidtil havde elsket, gav det mere værdi at kunne bo sammen.

– Vi var alle fire overbeviste om, at et liv på tværs af aldre og forskellige livsfaser kunne give os et fælles rigt liv med mening og nærvær og med den selvforsyning og jordkontakt, vi længtes efter, fortæller Emilie.

Familien har indrettet den snart 200 år gamle, firlængede gård med to boliger.

Begge boliger har halvanden længe og et fællesområde i den midterste længe, og så har de loft til kip og panoramavinduer med havudsigt.

– Vi elsker, at vi både kan være sammen og være os selv. Vi var bevidste om, at det ikke skulle være et kollektiv, men et bofællesskab. Det er en gave at leve på den her måde og følges ad i hverdagen, siger Annemarie.

En del af fællesområdet bruger familien til gæster. Her kan sommergæster leje en sengeplads og opleve den helt særlige atmosfære, der er på gården. Ikke mindst udenfor.

– Omkring gården har vi to hektarer rendyrket kærlighed. Samtidig med den store renovering anlagde vi også 3.000 m2 køkkenhave. Det var noget af en mundfuld, siger Søren.

I dag bugner køkkenhaven af grøntsager i alle farver og former, og overalt er der blomster både i og omkring bedene.

– Vi dyrker køkkenhaven regenerativt efter økologiske, sprøjtefrie principper og den gravefrie metode, hvor vi forstyrrer jordens mikroorganismer mindst muligt. Det handler om at give mere tilbage til jorden, end vi tager, forklarer Søren.

Det gik hurtigt op for familien, at de kunne høste flere afgrøder, end de selv kunne nå at spise, så derfor har de en lille grøntsagsbod for enden af vejen, men ikke i klassisk forstand. Den er nemlig ikke fyldt med grøntsager og frugter.

– Hos os er der blot et øjeblik fra jord til bord. I stedet for at have en bod med dagens høstede grøntsager inviterer vi vores grøntkunder med ud i haven, så de selv kan vælge lige netop de grøntsager, de gerne vil have med hjem til middagen, fortæller Bjarke, og Søren fortsætter:

– Det er naturligvis meget mere krævende at sælge grønt på den måde, for én af os skal altid være i haven i åbningstiden. Men vi undgår spild af råvarer, som ligger og bliver kedelige i en bod, og vores køkkenhave er blevet en form for markedshave.

Bjarke og Søren er desuden blevet frivillige ambassadører for Møn Unesco Biosfære, hvor de med respekt for naturen arbejder for at sikre lokalsamfundets udvikling, og det spiller fint sammen med den måde, de i forvejen dyrker gårdens jord på.

Der er altid projekter at gå i gang med på gården, for det trives de alle godt i.

– Vi har så meget mere, vi gerne vil med haven. Vi planlægger langbordsmiddage blandt kål og sommerblomster, og vi regner med at åbne en sommercafé i vores gamle DSB-togvogn, som Bjarke og Søren er i gang med at sætte i stand, fortæller Emilie.

Sidste år var et af de helt store projekter at bygge et 30 m2 orangeri, Spirehuset. De byggede det udelukkende af genbrugstræ og -vinduer. På den måde kan de nu komme endnu tidligere fra start med at dyrke deres afgrøder.

– Drømmen om et enkelt og fredeligt liv i tæt kontakt med hinanden og med jorden, hvor vi bidrager positivt til lokalsamfundet omkring os, er blevet en realitet, og vi er lige, hvor vi gerne vil være, siger Emilie, mens Annemarie rækker os en kurv med de skønneste grøntsager, som hun lige har høstet til os.

Artiklen blev første gang udgivet i SØNDAG 33/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.