Jeg sad med min veninde - og tjekkede min netbank. Da jeg så det, blev jeg chokeret

Hver gang jeg går ud af døren, får jeg en trang til at købe noget. En kaffe, en ny neglelak, et nyt par sneakers, og sådan fortsætter det. Kortet bliver tappet flere gange, end jeg kan tælle, og jeg elsker at bruge penge...

Men sådan har det dog ikke altid været. Det var først efter corona, at mit forhold til penge ændrede sig.

Penge brugt, er penge glemt, siger jeg ofte til mig selv, når jeg køber noget nyt.

Før de to år med lukkede restauranter, hjemmearbejde og nærmest intet socialt liv, var jeg meget omhyggelig med, hvad jeg brugte penge på.

Jeg havde et stramt budget, når det kom til restaurantbesøg og gik sjældent i supermarkedet – og jeg købte i hvert fald ikke en kaffe, så snart jeg forlod hjemmet.

Og under pandemien fandt jeg en metode til at spare penge, som var ret effektiv. Hver gang jeg så noget, jeg havde lyst til, satte jeg det beløb, tingen kostede, ind på en investeringskonto. Det tog ikke lang tid, før jeg havde sparet godt over 100.000 kroner op.

Men da restauranterne åbnede igen, hjemmearbejdet ikke længere var en selvfølge, og fødselsdagsinvitationerne tikkede ind i indbakken, ændrede alt sig.

Nu skulle jeg nyde det, købe hvad jeg ville have, og opsparing blev forbundet med en tid, jeg ikke ville tilbage til. Og nu to år senere har jeg den samme holdning til penge.

Hver måned lever jeg på forskud, og sparepengene bruges til at betale regninger eller til at købe endnu mere.

En dag sad jeg sammen med en veninde, som virkelig har taget hånd om sin økonomi efter det, man kan kalde et økonomisk nedbrud. Vi gik ind på vores bank-apps og tjekkede forbruget fra den foregående måned. Jeg blev chokeret.

Hvordan kan jeg bruge så mange penge? "Måske var det bare denne måned," tænkte jeg. Men måneden før var lige så slem, og måneden før det var meget værre.

Jeg må indrømme, at det har været dejligt at have et så afslappet forhold til penge, for det er jo til en vis grad sandt: man glemmer hurtigt de penge, man har brugt.

Men hvad gør jeg, når opsparingen er tom? Og er det egentlig kaffe og nyt tøj, jeg vil bruge alle mine penge på?

For at grave mig endnu dybere ned, kontaktede jeg en person, som mange frygter, nemlig økonom Lene Drange, bedre kendt som den norske Luksusfælden-Lene.

Jeg har jo set programmet og har altid tænkt, at det må være utrolig ubehageligt, at nogen gennemgår din økonomi på den måde. Det er jo lidt privat, ikke?

Men da jeg fortalte om min situation til Drange, ville hun gøre, som hun gør med alle, der melder sig til Luksusfælden, og granske mine kontoudtog.

Hun fik også oplyst, hvad jeg tjener, og hvor meget gæld jeg har.

Efter at have gennemgået alle små og store træk på min konto de sidste tre måneder kom dommen.

- Midt på måneden nærmer sig, weekenden kommer, og nogen spørger, om du vil med ud at spise på Delicatessen. Det er jo fredag, så du har allerede været forbi Joe & the Juice. Der går hurtigt nogle tusinde på restauranten, og bagefter tager du en tur i biografen. Men en overførsel fra opsparingskontoen fikser det, siger Drange, og fortsætter med at opsummere, hvordan mit forbrug typisk ser ud:

- Ugen kommer, og sparepengene er på kontoen. Det er rart at have dem med på shopping. Forbruget fortsætter derhjemme på sofaen, det er meget nemt at udskyde betalingen med Klarna. En god uge efter at lønnen er sluppet op, og forbruget er blevet dækket af sparepenge og kreditkort, kommer lønnen. Så forsvinder 6.000 kroner hurtigt til kreditkortregningen, så du er ajour igen, og kreditkortet bliver lagt væk i tre uger.

Jeg kan ikke lade være med at le, for det er desværre sådan, det er blevet. Og ifølge eksperten skal noget ændres.

Dette er det sværeste

I løbet af en måned er jeg 26 gange i supermarkedet. Derudover er jeg 7 gange på café og bestiller takeaway eller spiser på restaurant hele 6 gange.

Drange tager straks fat i madsituationen og foreslår, at jeg starter med et overordnet madbudget.

- En indkøbsliste er ofte en god start, siger hun og tilføjer, at jeg skal flytte en stor del af hyggen til weekenden.

Hun tænker særligt på cafébesøg, sodavand, alkohol og det, man kan sige, gør hverdagen lidt bedre. Men økonomen mener faktisk, at hyggen kan blive endnu bedre, hvis man begrænser sig.

- Jeg tror måske ikke, at nøglen er, at man aldrig skal unde sig noget, men snarere at sætte et loft. Typisk køber man en kaffe hver dag, så kan man i stedet købe én gang om ugen. Det betyder også mere. "Endelig er det fredag, og jeg kan købe mig en god kop kaffe," forklarer hun.

Drange tror, at mange har meget at spare på supermarkedet og på hverdagsluksus, men understreger, at det ofte også er det sværeste for folk at skære ned på.

- Mange er gode til at købe færre ting, men det kan være svært at lade være med at smutte forbi butikken før arbejde, at købe frokost i kantinen eller andre små vaner, man har lagt sig i hverdagen.

Dette handler om at ændre vaner, hvordan man planlægger, og hvordan man lægger dagen op. Hvis man er i butikken hver dag, er det nemt at tage et par ekstra varer med. For at kunne handle ind til hele ugen skal man skabe en ny vane og sætte tid af til at planlægge ugen. Man skal måske også sætte tid af om aftenen til at forberede frokost.

Ifølge Luksusfælden-profilen er jeg ikke alene om at føle, at pengene ikke længere rækker.

- Flere og flere gør som dig og lever på forskud. De betaler sig ajour, når lønnen kommer, og så varer lønnen i tre uger, før man igen bruger kreditkortet. Og så starter det forfra.

Hvis man altid betaler regningerne før fristen, er der ingen ekstra omkostninger ved at bruge kreditkort på denne måde, men Drange påpeger, at det er en sårbar situation, hvis der sker noget uforudset.

Der er flere grunde til, at mange nu har dårligere råd end før.

For at kunne lægge kreditkortet væk og stoppe med at hæve fra opsparingen har Drange givet mig et budget, som hun mener, jeg bør kunne følge.

Der er nogle udgifter, jeg ikke kan gøre meget ved, som faste udgifter. Alligevel gør Drange opmærksom på, at man skal tjekke, at man ikke betaler mere end nødvendigt for mobilabonnement, forsikringer og eventuelle renter på lån. I denne kategori har hun sat 10.000 kroner op.

Hun har afsat 6.500 kroner til opsparing, hvilket er 6.000 kroner mere, end jeg sparer i dag.

Her råder hun til først at opbygge en buffer på omkring 30.000 kroner, hvis man lejer, og mellem 50.000-100.000 kroner, hvis man ejer.

Da jeg har studeret i nogle år, går 3.500 kr. til SU-lån. Til mad har hun afsat 4.000 kroner, hvilket er en tusinde-lap mindre, end jeg bruger i dag – hvis vi ikke tæller cafébesøg og restaurantbesøg med.

Den sidste post har Drange valgt at kalde "livet", og her har hun afsat 8.000 kroner. Dette skal dække alt fra transport, træning, tøj og fritid.

Det er bestemt i den sidste kategori, "livet", at jeg vil kæmpe mest. For det er her, mange af mine penge går hen. For at holde dette budget skal jeg ændre noget ved, hvordan jeg lever. Jeg skal planlægge bedre, sige nej, når venner spørger, om vi skal ud at spise, og stoppe med alle impulskøb.

Drange har et sidste tip til os, der ikke har fulgt et budget før.

- Hav separate konti i netbanken til de forskellige kategorier i budgettet. Du har en konto til mad, en konto til regninger og faste udgifter og en separat opsparingskonto. Så sætter du automatisk overførsel til alle kontiene samme dag, som du får løn, og det, der er tilbage på brugskontoen, kan gå til alt andet, der hører under kategorien "livet".

Et problem, mange har med økonomi, er ifølge økonomen deres egen selvtillid. Hun tror, at mange ved, de skal gøre noget, men sidder fast i, hvordan de skal gøre det.

- Der er forsket meget i, hvordan man lærer om økonomi, og man lærer mest af at prøve. Man skal se, hvad man betaler for, prøve sig frem og rose sig selv, når man lykkes.

Jeg genkender følelsen af, at det kan være krævende at tage fat i økonomien, bare det at få overblik er udfordrende. Alligevel må jeg sige, at gevinsten var meget bedre end frygten for at vise mine kontoudtog frem. Jeg skal have Dranges stemme i baghovedet, hver gang jeg går forbi min yndlingscafé på vej til arbejde. Men ikke om fredagen.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.