Liv
13. september 2024

Mette Sommer har født: - Vi blev begge smaskhamrende forelskede

”Bachelorette”-stjernen fortæller på sin Instagram-profil, at hun fødte en søn torsdag.
Af: Nikolaj Kesting
mette sommer har født

Foto: Søren Jul Lamberth

Mette Sommer har født en lille dreng.

Det afslører hun på Instagram, hvor hun fortæller sine følgere, at fødslen fandt den 12. september klokken 01.08.

- Krelle blev far, den bedste af slagsen og vi blev begge smaskhamrende forelskede

- Du var 100 procent ventetiden værd, skriver Sommer blandt andet.

"Bachelorette"-deltageren afslørede allerede i april, at hende og kæresten Kristian ventede en dreng.

Ikke mange måneder forinden, fandt de ud af, Mette var gravid. Det skete samtidig med, at parret var på jordomrejse.

Mette og Kristian kender hinanden fra ungdomstiden, hvor de blandt andet gik på samme gymnasium.

Det var dog først, da de endte på samme arbejdsplads i voksenlivet, at datingen begyndte.

Det kørte dog ikke på skinner, hvilket fik Mette Sommer til at tilmelde sig "Bachelor" - og senere takke ja til "Bachelorette".

Programmerne var med hendes egne ord med til at "gøre hende klogere", og nu kan parret altså kalde sig forældre.

Mette Sommer er ikke eneste deltager fra kærligehedsprogrammet på TV 2, der har afsløret en graviditet i år.

Også Kasper Skak og Helena Witt venter deres første barn, mens Bolette Birch og Jaffer Janjooa for en måned siden bød velkommen til deres førstfødte.

Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også