Mode
16. september 2024

Mangler du inspiration til din brudekjole? Så tag et kig på Jennifer Anistons Emmy-look

Det er alt, den vordende brud kan drømme om.
Af: Rose Maria Behavý
jennifer aniston

Foto: C Flanigan/imageSPACE / MEGA

Det kan være en kamp at finde den helt rigtige kjole, hvis man skal giftes, men mangler du inspiration, er den røde løber altid et overraksende, men utroligt inspirerende sted at starte.

Det har Jennifer Aniston netop bevist. Hun mødte nemlig op til årets Emmy-uddeling, hvor hun var nomineret for bedste kvindelige hovedrolle i serien ´The Morning Show’, i en kjole, der ville begå sig lige så godt op ad kirkegulvet, som den gjorde i rampelyset.

https://imgix.femina.dk/2024-09-16/MEGA1199899_017-%281%29.jpg

Foto: Mega

Den råhvide kjole, som Oscar de la Renta står bag, var perle- og krystalbesat fra top til tå, og applikationerne dannede tilsammen et delikat muslingeinspireret mønster. Aniston havde valgt at lade den stropløse og behørigt dekorerede kjole tale for sig selv, og havde ikke et halssmykke på (et godt tip til kommende brude, som ikke vil overpyntes), men havde i stedet et enkelt diamantarmbånd på.

Simpelt, delikat, detaljerigt, tidløst og effektfuldt.

Hvad mere kan man ønske sig af sit brudelook?

Læs mere om:

Læs også