Rammer hver tiende danske kvinde: Nu vil LA have en handleplan

Pludselig blev lyden fra fjernsynet til en summen for Line Frost. Hun kunne ikke fokusere på andet end smerterne i maven.

– Jeg begyndte bare at skrige.

Ambulancen kom og hentede hende, smerterne blev dulmet, og beskeden var klar. Smerterne stammede fra to store cyster på Lines venstre æggestok.

Det er et af symptomerne ved endometriose. Nu står Line til en førtidspension, fordi sygdommen og smerterne er så invaliderende for hende.

Line er bare en af de kvinder, femina har snakket med, som er ramt af endometriose.

Kvinderne beretter blandt andet om store cyster, smerter der hver måned gør dem sengeliggende og en kamp for at få børn.

Og de er langt fra alene. Endometriose rammer hver tiende danske kvinde i den fødedygtige alder, og det anslås, at der samlet set er 130.000 kvinder, der lider af sygdommen i Danmark.

Tilbage i marts spurgte femina partiernes sundhedsordførere om, hvorvidt Danmark skulle have en handleplan for endometriose. Selvom det allerede er implementeret i en håndfuld andre lande, blandt andet Australien og Frankrig, var der ikke opbakning til det

Nu er Liberal Alliance klar med et forslag til en handleplan mod endometriose. Derfor har jeg ringet til sundhedsordfører i partiet, Louise Brown, for at høre, hvad det helt konkret går ud på.

- Det vi kommer med er ikke selve handleplanen, det er et forslag. Vi vil gerne gå forrest i kampen om, at der skal laves en, siger Brown.

Forslaget lægger blandt andet op til, at folk, der har viden om sygdommen, som sundhedspersonale, forskere og kvinder, der er ramt af sygdommen, skal inviteres til høringer, hvor de kan bidrage med deres ekspertise på området.

- Selv om nogle kan få det til at lyde sådan, så ved vi politikere ikke alting. Derfor har vi brug for, at folk med viden på området hjælper os med at lave handleplaner, siger hun.

I forslaget til handleplanen står der, at praktiserende læger ikke har tilstrækkelig viden om sygdommen på nuværende tidspunkt. Hvorfor mener I ikke, at de har det?

- Jeg synes, at den tid det tager en kvinde at blive diagnosticeret taler sit tydelige sprog.

Der går i gennemsnit fem til syv år fra de første symptomer mærkes, til diagnosen bliver stillet.

- Går man ned til sin praktiserende læge, tror jeg, man skal være heldig for at ramme den læge, der har indgående viden omkring endometriose. Vi ser desværre tit, at rigtig mange kvinder bliver sendt hjem med et par smertestillende og beskeden om, at det bare er menstruationssmerter.

Historisk set er medicinsk forskning foregået på mænd, det gør, at kvindesygdomme er faldet i baggrunden. Derfor er det nødvendigt, at vi bliver klogere på, hvordan forskellig medicin virker på kvindekroppen, uddyber hun.

I forslaget står der, at det økonomiske vil kunne dækkes ‘inden for den nuværende økonomiske ramme’, hvad betyder det?

- I Liberal Alliance har vi jo et slogan, der lyder: Der mangler ikke penge, der mangler fornuft.

- Vi mener, at omkostningerne til en handleplan mod endometriose kan holdes inden for Sundhedsministeriets nuværende økonomiske ramme. Der er afsat 600 millioner kroner til forskning og forebyggelse af sundhed. Udgifterne til en handleplan mod endometriose er derfor en relativ lille udgift, så vi mener ikke, der er behov for at sætte flere penge af til det. Der er masser af penge til sundhed i finansloven, og det er muligt at finde pengene der.

Det, der ikke kan dækkes af de midler, der allerede findes, skal ifølge forslaget, finansieres af private fonde.

Har I belæg for, at der er nogle private fonde, der vil finansiere det?

- Nej, altså vi har ikke nogen, der står og banker på og siger, “vi vil gerne give fire millioner til det her projekt”.

Hun henviser til, at private fonde tidligere har givet penge til forskning. På stående fod kan hun ikke sige, hvem det skulle være - men hun er overbevist om, at der er nogen.

Ulrik Bak Kirk, faglig koordinator for FEMaLe-projektet og chefkonsulent på Aarhus Universitet, synes, det er enormt positivt, at der er kommet et øget politisk fokus på endometriose. Men den store omtale og opmærksomhed har også en slagside.

Det er et kæmpe paradoks, fordi det er vigtigt, at vi taler om sygdommen, men det medfører en stigning i ventetiden for de kvinder, der skal have stillet diagnosen. Simpelthen fordi vi ikke har nogle bedre værktøjer til at stille diagnosen, uddyber han.

Derudover mener han ikke, at det er nok, at de praktiserende læger bliver oplyst om sygdommen. Han peger på, at viden om sygdommen skal bredes ud, så hele samfundet får en bredere viden om den.

- Det skal være en samfundsanerkendt tilstand - ikke bare en menstruationssygdom.

Han er enig med partiet i, at det kræver et arbejde på tværs af fag at løfte opgaven. Men han er ærgerlig over, at LA ikke lægger op til at øremærke penge til handleplanen.

- Jeg mener, at det er fuldstændigt utilstrækkeligt. Det kræver dedikerede midler, siger Ulrik Bak Kirk, der tidligere har været med til at lave en række anbefalinger til en national handleplan mod endometriose.