Popkultur
19. september 2024

Florence Pugh åbner op om forhold: Denne gang er noget helt anderledes

Den engelske skuespiller har efter en periode som single fået en kæreste, men denne gang er noget anderledes, end det plejer at være.
Af: Nikolaj Kesting
Florence Pugh bekræfter, at hun ikke længere er single.

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

28-årige Florence Pugh blev i 2023 en fri fugl, da hun erklærede, at tiden med Charlie Gooch var slut.

Dengang gik rygterne på, at et hektisk Hollywoodskema havde sat en kæp i hjulet på forholdet, der blot varede et år.

Nu tyder noget på, at der er kommet en smule mere luft i kalenderen.

I hvert fald bekræfter ”Oppenheimer”-stjernen til Vogue, at hun igen er i et forhold.

– Vi er ved at finde ud af, hvad vi egentlig er. For første gang tillader jeg ikke mig selv at kaste mig ud i en rutsjebanetur. Jeg tager tid til at lade det udvikle sig og blive ved med at være helt ægte, siger hun til modemagasinet.

Hvem den heldige mand er, siger hun ikke højt, men britiske medier skrev tidligere på måneden, at skuespillerne er set med Finn Cole, der er kendt for sin rolle i ”Peaky Blinders”.

"Dreamland" - 2019 Tribeca Film Festival

Foto: Ron Adar / M10s / MEGA

Florence Pugh reflekterer i det lange interview med Vogue også over fremtiden, som hun er åben omkring. Især når det kommer til at starte en familie.Hun fortæller nemlig, at hun gerne vil have børn. Det har hun dog ville, siden hun selv var barn, forklarer hun.

Skuespilleren har tidligere datet Zach Braff, der er kendt som hovedrollen i komedieserien "Scrubs".

Florence Pugh er til oktober aktuel i filmen ”We Live in Time”, hvor hun spiller over for Andrew Garfield.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også