Siger farvel til hus og have: Det gør de i stedet for

En del modne danskere overvejer det, og flere og flere gør i disse år alvor af det: At flytte i seniorkollektiv – også kaldet oldekolle. Oldekollerne bliver der flere af på landsplan både som ejer-, andels eller lejeboliger.

Ifølge undersøgelser, som fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning i Aarhus har stået for, overvejer helt op til en tredjedel af de over 50-årige at bytte deres måske mangeårige adresse ud med en i et oldekolle.

Det er dog langt fra alle, som i sidste ende gør alvor af planerne og dropper familiehjemmet til fordel for en mindre bolig med fællesarealer og -faciliteter:

– Kvinder er mest positivt stemt over for boformen og er hurtigere til at tage beslutningen om at flytte til et seniorkollektiv end mænd. At de realiserer drømmen om at flytte sammen med andre skyldes som regel, at der bliver bygget et oldekolle i lækre omgivelser i nærheden af dem selv, påpeger fremtidsforskeren.

Hun tilføjer, at oldekollet med fælles samvær omkring mad, vin, sport, dyrkning af køkkenhave og meget andet helst skal ligge ved natur, indkøbsmuligheder og kollektiv trafik. Midt i livet overvejer mange deres boligsituation.

For hovedparten betyder det, at de ind til videre bliver, hvor de er. For andre kan sygdom, skilsmisse og økonomi medvirke til, at beslutningen bliver taget:

– Mange går og drømmer om at bo et sted med et varmt fællesskab med andre i samme livsfase men også at kunne trække sig tilbage til deres eget. Det tiltaler især enlige kvinder fra 50 til 70 år, som i forvejen lever et aktivt liv og har trang til at udvide det med flere kontakter, er Marianne Levinsens erfaring.

Fri for hus og have

En begrundelse for at flytte i oldekolle er, at det er en måde at sige farvel til arbejdet med at holde hus og have og opnå en nemmere hverdag. 60 procent af de 70-årige med en ejerbolig bor stadig i den.

Men selv om det er mange, er det faktisk et lille fald, som understreger, at flere midaldrende og ældre faktisk tager beslutningen om at flytte fra deres velkendte bolig:

– Det, som typisk bremser ønsket om at flytte fra en stor bolig til en mindre og blive del af et fællesskab, er økonomien. For ejerboligen er typisk betalt helt eller delvist ud og er billigere at sidde i end noget nyt med en højere husleje. Så bliver flytningen udsat, indtil man er tvunget til at flytte på grund af helbred eller andet:

– Ensomhed og frygten for den er grunde til at flirte med tanken om at flytte i seniorkollektiv. Hvis man ikke længere er på en arbejdsplads, og børn og børnebørn bor langt væk, savner man nærvær og at betyde noget for andre. Det kan man få i et seniorkollektiv, hvor man laver ting sammen og holder øje med hinanden i hverdagen.

Mennesker er dog mindre handlekraftige og har sværere ved at tage beslutninger med alderen. Det resulterer i, at man flytter sjældnere. Skrider man til handling og flytter, udløses det som regel af to-tre forskellige forhold, som kan være tilfældigheder eller nødvendigheder:

– Vi ser ældre mennesker som én grå masse. Men seniorer er langt fra ens. Vi fortsætter med at være vidt forskellige personligheder livet igennem, og det samme er vore beslutninger om for eksempel bolig. Blandt de, som overvejer deres boligsituation, er der nogen, som er styret af fornuften, mens andre er lige så impulsive og uforudsigelige som 17-årige. Begge grupper kan komme til at fortryde deres valg og gøre det om. Men generelt er alder ikke den begrænsning, det var engang. Man lader sig ikke stoppe af årstallet på sin dåbsattest men vil ændre sit liv og bolig til det, som passer til livssituationen her og nu.

Denne artikel blev første gang bragt af SØNDAG 35/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.