Er du vild med tøjet i Emily in Paris? Her kan du købe karakterernes outfits
Foto: STEPHANIE BRANCHU/NETFLIX
Netflix-serien ’Emily in Paris’, hvis fjerde sæson netop er offentliggjort på streamingtjenesten, er lige dele elsket og hadet for sine outrerede outfits.
For hvor parisiennerne i århundreder har været berømmede for deres exceptionelt gode smag og umiskendelige, underspillede je nais sais quoi-påklædning, så buldrer karaktererne fra ’Emily in Paris’ ind i bybilledet som et højhastighedstog fra en dystopisk parallelgalakse, hvor hverdagstøj ligner noget, der er som taget ud af The Capitol i The Hunger Games.
Særligt de amerikanske karakterer, herunder særligt Emily og Mindy, har det med at være iført udstyrsstykker af så eksorbitante dimensioner, at de komplet overdøver de mere konventionelt stilfulde parisiske karakterer så som Sylvie, Camille og Genevieve.
Ikke desto mindre er der stor interesse for at få fingrene i det, som vises på skærmen med Paris som kulisse.
I anden sæson gik en særlig kjole fra danske Rotate Birger Christensen viralt efter hovedrollekarakteren Emily Cooper havde den på til en fødselsdagsfejring, og showet har på alle måder en stemme i forhold til hvad folk søger på af trends, når en ny sæson er rullet over skærmen.
Fænomenet med at vi vil have det, vi ser på TV er ikke ny. Det startede allerede for alvor med serien ’Sex and the City’ hvor chefstylisten Patricia Field var den første der for alvor formåede at bringe designermode ind i hverdagens TV-serier og sammenhæng og bygge direkte bro mellem TV, mode og forbrugskultur.
Patricia Field er sjovt nok også kvinden bag kostumerne til ’Emily in Paris’ og det er måske en af grundene til at moden fylder (næsten) lige så meget som historien i serien.
Uden at sige for meget kan man næsten argumentere for, at det, karaktererne har på, er lettere at huske, end det de siger, men det er en helt anden snak…
Det, der er forskellen mellem ’Sex and the City’ og ’Emily in Paris’ er den stigende digitalisering der er sket mellem de to produktioner. Da ’Sex and the City’ blev produceret fra 1998 – 2003 var tøj noget man købte i butikker.
I dag Googler vi raskt væk ’Camille Emily in Paris Jacket’, hvis vi ser en karakter i en serie have noget smart på, og vil hurtigt sidde med utallige hits med link til køb lige ved fingerspidserne.
Det gør markedet for at få sine produkter vist i en serie som ’Emily in Paris’ så meget større, da effekten ofte er direkte hos designere og brands, der bidrager til karakterenes garderober.
Men hvad er det så, karaktererne har på?
Vi har kigget lidt nærmere på ’Emily in Paris’ sæson 4 og fundet ud af hvor du kan få fingrene i det, de har på.
Foto: Netflix Media Center
Camilles hvide jakke er fra The Frankie Shop.
Foto: Netflix Media Center
Camilles sherlingjakke er fra Valiant Studio.
Foto: Netflix Media Center
Camilles sæt er fra Miu Miu.
Foto: Netflix Media Center
Camilles tanktop er fra Remain Birger Christensen.
Foto: Netflix Media Center
Emilys cardigan er fra Jacquemus.
Foto: Netflix Media Center
Emilys frakke er fra Stine Goya.
Foto: Netflix Media Center
Emilys jakke er fra Possery. Skjorten er fra By Malene Birger, nederdelen fra Isabel Marant og tasken fra Silvia Tcherassi.
Foto: Netflix Media Center
Emilys jakke er fra Missoni.
Foto: Netflix Media Center
Emilys læderjakke er fra Patou.
Foto: Netflix Media Center
Emilys pels er fra Isabel Marant Étoile, støvlerne fre Christain Louboutin, tasken fra Soeur, hatten fra Maison Michel og kufferten fra Rimowa.
Foto: Netflix Media Center
Genevieves cardigan er fra Urban Outfitters.
Foto: Netflix Media Center
Genevieve og Sylvies matchende trenchcoats er fra Jacquemus.
Foto: Netflix Media Center
Mindys kjole er vintage Balmain og sat til salg på Vestiare Collective.
Foto: Netflix Media Center
Mindys kjole er fra Magda Butrym.
Foto: Netflix Media Center
Sylvies armbånd er fra Charlotte Chesnais.
Foto: Netflix Media Center
Sylvies top er fra Christopher Esber.