Jeg synes egentlig, det lyder lidt åndssvagt. Men det har alligevel lært mig noget

Der er ikke noget så åndssvagt som mennesker, der sover med deres mobiltelefon lige ved siden af sig for at finde ud af, om de har sovet godt, og om deres REM-søvn nu også har været tilstrækkelig.

Det virker så kunstigt. Jeg mener, det kan de vel mærke? Er du enig?

Og så er der dem, der løber en tur i naturen, mens de glor på deres ur hele tiden, samtidig med at en eller anden kunstig stemme på amerikansk råber åne kilåmitr nede fra deres håndled og dirigerer slagets gang.

Hvad med i stedet at åbne øjnene, se sig omkring og nyde naturen og roen og mærke lyden af sit eget hjerteslag?

Vores hang til at ”selvregistrere” og for konstant at få feedback har taget overhånd med apps, pulsmålere og alle mulige digitale tjenester, der skal forbinde os til vores egen krop, men som vel egentlig gør det modsatte – fremmedgør os fra den?

Eller: ”Din dag har været stressende indtil videre. Prøv at tage en pause fra til noget fysisk aktivitet for at hjælpe med slappe af. ”

Jeg har med en vis skepsis taget imod tilbuddet om at afprøve et Garmin-ur, der kan måle min krops tilstand på en række områder.

Hvordan jeg sover, om jeg er stresset, om jeg sidder for meget, og hvordan mit hjerte slår.

Det med stressen havde jeg så ikke set komme, men den besked tikkede altså ind på venstre håndled, og da jeg trykkede på beskeden, fik jeg en oversigt over den pågældende dag i form af en kurve, der tydeligt stak af to gange: Kl. 8.00 og kl. 14.00. Hvorfor dog det?

Det giver jo mening!

Så falder tiøren, for klokken 8.00 ringede min datter og fortalte, at hendes datter på to ved en fejl havde fået for meget medicin (en ugedosis smertestillende, hun skulle have haft en dagsdosis til en brækket tommeltot), og jeg drønede ud og hentede dem og kørte til skadestuen.

Puls helt op! Og helt ned. Og kl. 14.00 skulle jeg holde en tale for en kollega, som skulle stoppe. Nervøs, ja, men jeg anede da ikke, at det påvirkede mig så meget.

Det var så den første positive opdagelse, som begyndte at lægge an til en helt anderledes artikel, end jeg havde tænkt.

Det kan måske noget, det ur. Min kæreste kigger misundeligt, min svigersøn ønsker sig også ét. Og da jeg fortæller min veninde om uret, bliver hun også interesseret.

Jeg kan også modtage mails og sms’er på uret, hvis jeg vil, men det vil jeg nu ikke.

Stress på den rigtige måde

I virkeligheden er det en bog, der har vakt min interesse.

Det er den norske forfatter og læge Torkil Færøs bog ”Pulskuren – stress rigtigt, sov bedre, yd mere og lev længere” (Turbine), som er udkommet på dansk efter at have slået bestsellerrekorden i Norge i år.

Bogen forklarer, hvordan vi ved at bruge smartwatch kan få et unikt indblik i vores sundhedstilstand og faktisk undgå en række livsstilssygdomme. Bogen har fået salget af uret til at stige med 150 procent.

Jeg anede ikke, at jeg var stresset. Jeg har været rigtig syg af stress, og det var ikke i nærheden af det, jeg oplevede – eller rettere ikke oplevede – men som uret alligevel registrerede som stress.

Jeg finder ud af, at jeg sover meget bedre, end jeg troede. Der er masser af drømmesøvn, dyb søvn og let søvn.

Jeg sætter flueben ved det punkt, og kan også se, at de dage, hvor jeg har sovet otte timer, så er mit body-battery, som kan ligge på mellem 0% og 100%, faktisk fuld ladet op. 100% på fjerdedagen.

Det var også en dag, hvor jeg havde fri og ikke havde fået hverken vin eller for mange søde sager dage før.

Det virker motiverende, må jeg indrømme.

Jeg har samme lyst til at gøre mit armbåndsur glad og rose mig, som når jeg kører forbi en af de der standere langs vejen, der måler fart, som viser en smilende emoji og skriver GODT KØRT med firkantede digitale bogstaver.

Jeg er ærgerlig, da jeg vågner, og den kun viser 88 procent dagen efter, men må konstatere, at sensoren på min arm har opdaget det før mig: Jeg har ondt i hovedet!

Min puls er en sladrehank. Og måske er jeg mere stresset, end jeg ved.

Der er nemlig en bestemt måling, jeg aldrig har hørt om før, som er det vigtigste ved Pulskuren. Det er den såkaldte Heart Rate Variation, som er et tal for hvor mange slag hjertet slår og med hvor stort mellemrum, for ja, hjertet slår altså ikke helt regelmæssigt, og det er en god ting.

Når vi trækker vejret, slår hjertet hurtigere, og pulsen stiger, fordi kroppen skal bruge kræfter på at fylde lungerne med ilt, når vi ånder ud, slår hjertet langsommere, fordi lungerne har mindre ilt at overføre.

Når vi er stressede, er der ikke stor variation, måske fordi vores åndedræt er overfladisk? Når variationen er lille, er kroppen stresset og stress påvirker immunforsvaret, og det kan føre til inflammation i kroppen.

Man skal sove med uret i tre uger, før det kan måle HRV og lave en gennemsnitskurve. Så gæt, hvem der sover – ikke med sin telefon, men med et stort armbåndsur på i tre uger?

Der er ikke en oversigt over, hvor ens HRV- tal skal ligge for at være godt.

For det er meget individuelt – og 30 procent af tallet er genetisk bestemt, så derfor kan mit tal sagtens ligge lavere end min kærestes, uden at det er tegn på, at jeg er mere stresset end ham. Man skal sammenligne sig med sig selv med andre ord.

For meget alkohol, slik, bestemte fødevarer, at gå i seng på fuld mave, overtræning og stress kan give dårlige HRV-tal.

Noget af det, der kan forbedre ens HRV-tal, er at faste.

At eksempelvis springe morgenmaden over eller spise tidlig middag, så der går eksempelvis 16 timer i løbet af et døgn, hvor du ikke indtager andet end vand og måske kaffe og te. Faste har vist sig at være sundt for blodtrykket, vægten og stofskiftet.

Og det kan ses på HRV-tallene, siger Fårø. Derudover virker det positivt at dyrke motion, men ikke for meget og ikke for hård motion, at sove længe engang imellem, at sørge for at holde pauser, meditation og åndedrætsøvelser kan også bruges.

Jeg faster ikke. Men jeg prøver at få mine 10.000 skridt hver dag – og det kan uret selvfølgelig også registrere. Min mand og jeg har takket være uret indført en ny rutine, en kort aftentur på bare halvanden kilometer – ned langs vandet i stille og roligt tempo.

Det påvirker vores body battery, som er en virkelig brugbar målestok.

Efter at have været utilfreds med, at mit ikke lå på 100, går jeg ind og tjekker vejledningen, og kan se, at der jo slet ikke er noget at være bekymret for, alt over 25% body battery er godt, og 0-25 betyder egentlig bare, at man skal have fyldt ”tanken op”, ligesom med bilen. At være over 76 er ”næsten fuld tank”.

I skrivende stund mangler noget på min arm. Jeg har nemlig besluttet, at jeg kun vil bruge det til at tjekke op på min sundhed med jævne mellemrum, ikke gå med det konstant. Er det måske noget for dig, så kan du kan få det til låns.