En stor marmorflise knækkede under renoveringen. Det viste sig at blive et afgørende øjeblik for Stine og Caspers fremtid
Foto: Mikkel Dahlstrøm/Another Studio
Stine havde ikke mulighed for at komme til fremvisningen af rækkehuset i Aarhus, men Casper kunne se et kæmpe potentiale og tog derfor Stine med rundt til fremvisningen over Facetime. Stine blev lige så forelsket i rammerne som Casper, og de valgte derfor at tage en hurtig og vild beslutning.
– Vi måtte eje det hus og afgav et bud på stedet. Vi underskrev købsaftalen få dage senere. Og nu har vi så renoveret huset on/off i to år, siger Stine og fortsætter:
– Det har selvfølgelig været presset til tider, men resultatet er det hele værd. Nu kan vi grine over, hvor hårdt det f.eks. var at grave et 1 meter dybt hul i badeværelset, men at kunne hoppe i et karbad i ny og næ, er det hele værd.
Haven ligner på ingen måde sig selv, efter at Stine og Casper har overtaget grunden. Noget de dog har været sikre på fra start er, at de store æbletræer skulle bevares. Nu giver de et dejligt afkast hver sensommer.
Parret har selv knoklet med at grave ud til terrassen. Her har de lagt en træterrasse med trykimprægnerede brædder, som efterfølgende skulle males sorte. Men efter flere råd har de valgt at lade terrassen stå rå, da de sorte brædder ville gøre den for varm at bruge for varme sommerdage.
Stilen er mere varm i orangeriet end indenfor i rækkehuset, men det rå og uperfekte går igen og binder inde og ude smukt sammen. Et changerende murstensgulv lagt i sildeben og møbler i patineret rattan, danner den helt rette ramme for en afslappet stemning, der klæder orangeriet.
Haven har på trods for dens lille størrelse et hav af gode spots, hvor man både kan sidde og læse en god bog, ligge og lulle sig selv i søvn i en hængekøje eller kokkerere for gæster i det hjemmebyggede udekøkken.
Et knæk i marmoret
Under renoveringen har parret hele tiden haft fokus på deres valg af materialer, og faktisk forelskede de sig allerede i den særlige marmorsten Grigio bottarga, mange år før de vidste, at den skulle blive et gennemgående materialevalg i deres rækkehus.
– Vi havde længe sparet sammen til at kunne lægge den smukkeste, sandblæste marmorsten i entréen, men så knækkede en stor flise, og frem for at fortvivle greb vi muligheden til at forvandle den til noget andet end gulv til vores entré, forklarer Stine, der straks begyndte at slibe og skære pladen til små knager, som hun efterfølgende postede på deres renoveringsprofil @pilehus på Instagram.To måneder senere lancerede hun webshoppen Wabi Sabi Nordic, og nu laver Stine både spiseborde, vaser, lysestager og piedestaler i rå og ærlige materialer.
Hvem og hvad?
Stine Rosgaard, selvstændig og ejer af @wabisabinordic, og Casper Romby, projektleder hos Zurface.
Rækkehus på 80 m² i Aarhus.
– Vi sætter pris på, at det er et materiale, som findes i millioner af typer, farver, strukturer og med hver deres unikke udtryk. Man får altid en flise, som ingen andre har, fortæller Stine og Casper.
Som mange af løsningerne i hjemmet er også spisebordet i køkkenet hjemmelavet. Bordet har Stine og Casper bygget af en rest af træplanker, mens bordbenene under er genbrugt fra et andet spisebord. Pendlen er fra Louis Poulsen, og stolene omkring bordet er Myren designet af Arne Jacobsen.
Skab et afbalanceret udtryk ved at lege med forskellige kontraster i indretningen, som her det bløde og hårde. Den store flyder er fra Formel A, og sofabordet Kintsugi er fra Wabi Sabi Nordic. Kunstværket på endevæggen er af Dagmar Petersen fra Poetry Lab.
Tip: Gennemgående materialer
Vær konsekvent med dine materialevalg, og lad de samme gå igen flere steder i hjemmet. Tænk også over at mikse hårde og bløde materialer for et kontrastfyldt udtryk.
I soveværelset har Stine og Casper inddraget noget af rummet til to små walk-in-skabe, fordi det at bruge en hel væg til et skab ville gøre det umuligt at få plads til både seng og opbevaring. Derfor fungerer skabet også som bagvæg og sengegærde.
Vinranken begynder at tage fat, og Stine og Casper glæder sig til, at den dækker hele loftet, så man på den måde omsluttes af det grønne, når man træder ind i orangeriet.
Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 36/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.