Neel Rønholt har spillet stewardessen Birgit i ”Sygeplejeskolen” siden sæson 1, men hun er ikke den eneste i familien, som har medvirket i serien.
I forrige afsnit spillede hendes svigermor, skuespilleren Vibeke Hastrup, rollen som patienten fru Høgh.
I søndagens afsnit 3 var det Neel Rønholts kendte mand, som pludselig dukkede op.
Hun er gift med skuespilleren Jens Sætter-Lassen, som spillede den journalist, der kortvarigt havde en scene med Preben Kristensen og Jens Jørn Spottag.
Jens Sætter-Lassens karakter skulle interviewe patienten og dansktopsangeren Gustav Warberg, der var indlagt på Fredenslund Sygehus og blev spillet af Caspar Phillipson.
Det er ikke første gang, at Neel Rønholts mand har medvirket i ”Sygeplejeskolen”. Han har også spillet journalist i nogle tidligere sæsoner.
Skuespillerparret blev gift i sommeren 2023 og er forældre til to døtre, Ellen og Franka.
Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen med døtrene Ellen og Franka i 2021
Foto: Mikael Rieck
Denne artikel blev første gang bragt af Billed Bladet, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.