Disse syv par fra Vild med dans fandt kærligheden i programmet
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Gennem 21 sæsoner har - og er - ”Vild med dans” et kæmpe hit på TV 2, og flere end 200 nydansere har gennem årene vist sig frem på Danmarks mest kendte dansegulv.
Her har de lært alt om hæl, tå og holdning, ligesom mange af dem også har fundet den store kærlighed i programmet.
Gennem årene er der nemlig flere par, som har fundet sammen enten undervejs i programmet eller efterfølgende.
I dag er det kun Albert Rosin Harson og Jenna Bagge, som dansede sammen i 2020, og Asta Bjørk og Sebastian Bull, der dansede sammen i 2023, der fortsat er kærester, men der er fem andre professionelle dansere, som gennem tiden også er blevet kæreste med deres nydansere.
Få overblikket nedenfor.
Albert Rosin og Jenna Bagge
Albert Rosin Harson vandt en andenplads sammen med Jenna Bagge i 2020, og efterfølgende blev de kærester. I 2024 blev de gift og i slutningen af 2024 venter de sammen et barn.
Foto: Hanne Juul
Joakim Ingversen og Claudia Rex
Joakim Ingversen og Claudia Rex blev sat sammen i sæson ni i 2012, som de endte med at vinde. De fik varme følelser for hinanden og dannede par i et halvt års tid.
Foto: Martin Høien
Mie Moltke og Lai Yde
Den gode kemi mellem Mie Moltke og Lai Yde lyste ud af parret, da de var med i "Vild med dans" i sæson fire i 2007. I 2011 blev de gift, og samme år kom sønnen Mio til verden. I 2015 blev parret dog skilt.
Foto: Hanne Juul
Katrine Bonde og Noam Halby
Katrine Bonde og Noam Halby dansede sammen i 2009, og i de mange efterfølgende år dannede de også parløb. Noam og Katrine blev gift i 2016 og har børnene Milas og Saga sammen, men tidligere på året gik de fra hinanden.
Foto: Hanne Juul
Michael Olesen og Lisa Lents
Michael Olesen og Lisa Lents dansede sammen i sæson seks i 2009. Efter halvandet års tid som kærester gik de fra hinanden i 2011.
Foto: Hanne Juul
Mille Funk og Mathias Käki
Mille Funk og Mathias Käki dansede sammen i sæson 13 i 2016, og efter programmet opstod der sød musik. I sommeren 2017 offentliggjorde de forholdet, men i 2023 gik de fra hinanden.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Asta Björk og Sebastian Bull
Asta Björk og Sebastian Bull dansede sammen i sæson 20 i 2023, og i februar 2024 stod de frem som kærester.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Denne artikel blev første gang bragt på BILLED-BLADET, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret og opdateret version.