Katrin er på baren, hvor hun arbejder, da beskeden fra hendes veninde tikker ind.
Hun er gravid.
Graviditeten er resultatet af et overgreb.
I panik undersøger hun og Katrin, hvad en abort i Danmark vil koste. Den koster over 10.000 kroner. Hvordan får de skrabet penge sammen til flybillet og en abort på et privathospital?
Fuld af frygt tager veninden til sin egen læge. Foran en sygeplejerske og læge skal hun forklare, hvordan hun er blevet voldtaget.
Hvis ikke de tror på hende, kan hun ifølge loven ikke få en abort.
Heldigvis tror de på hende, og hun får en abort i Færøerne.
- Hun var så fokuseret på ikke at skulle have det barn, at der gik mange år, før hun fik bearbejdet det traume, hun var udsat for, siger Katrin.
Dér gik det op for Katrin, hvor store konsekvenser det har, at aborten ikke er fri i Færøerne.
Katrin Sigurpálsdóttir Kamban er en af stifterne bag organisationen Frítt Val, der kæmper for fri abort i Færøerne.
Organisationen Frítt Val er nomineret til PlanBørnefondens Pigepris 2024 for at sætte fokus på abortrettigheder gennem deres arbejde med at gøre aborten fri i Færøerne. Siden 2017 har Frítt Val givet abortdebatten ny vind i sejlene, og det har fået flere piger og kvinder til at stå frem, og fortælle om de konsekvenser det har, når de står med en uønsket graviditet overfor en lovgivning, der forbyder dem at få en abort.
Hvert år hylder PlanBørnefondens Pigepris en person, gruppe eller forening, som gør en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling.
Da Danmark i 1973 indførte fri abort, valgte Færøerne at beholde den gældende lov fra 1956.
Den giver kun kvinder ret til abort, hvis en af fire grunde er opfyldt:
Kvindens liv eller helbred er i alvorlig fare, hun har været udsat for voldtægt eller incest, fosteret lider af fysisk eller alvorlig og uhelbredelig sygdom, eller hvis kvinden bliver vurderet uegnet til at kunne tage sig af barnet.
Kvindens praktiserende læge skal vurdere, om en af fire betingelser er opfyldt.
Både læge og kvinde risikerer fængsel, hvis de overtræder loven.
Frítt Val
- Organisationen startede som en græsrodsbevægelse i sommeren 2017
- Det er den første bevægelse i Færøerne, der har haft abortrettigheder som fokus - med fri abort som målet
- De arbejder for en lovændring, der skal gøre, at valget om abort ligger hos den gravide og ikke hos lægerne - som det gør nu
- Imens de venter på en sådan lovgivning, prøver de at gøre det lettere for færøske kvinder at få abort andre steder
Det har altid været en selvfølge for Katrin, at aborten burde være fri, og det meste af sit liv, har hun været omgivet af folk, der har det samme syn på abort som hende selv. Indtil hun under en debat på sit gymnasium stiftede bekendtskab med folk fra den modsatte lejr.
Her havde elevrådet faciliteret en debat på gymnasiet, hvor personer der både var for og imod abort, var blevet inviteret.
Særligt husker hun, hvordan folkene imod talte om abort.
- De maler et rædselsbillede og siger: “Ved en abort går de ind og klipper i fosteret, som kan føle smerte”.
- De snakker om, hvor grufuldt det er, hvad man gør ved den her søde uskyldige baby.
Og så siger de noget, der overrasker Katrine meget.
De er også imod fortrydelsespiller.
- Jeg var overrasket over, at man både kunne være modstander af abort og samtidig nægte muligheden for, at undgå, at det bliver nødvendigt.
Sådan stemmer du
Ahlam Chemlali, Frítt Val og Filuka er nominerede til PlanBørnefondens Pigepris.
Du kan stemme på de nominerede her.
Prisen gives til en person eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling.
Det er sjette år i træk, at PlanBørnefondens Pigepris bliver uddelt. Prisen uddeles igen i år i samarbejde med femina.
Du kan læse interviewet med Ahlam Chemlali her.
Du kan læse interviewet med Filuka her.
Debatten satte gang i tankerne hos Katrin. Men det var hun ikke alene om. Noget var begyndt at ulme i det færøske samfund.
For i 2015 blev der sjældent snakket højt om abort i Færøerne. Hvis der gjorde, var det dem, der var imod.
- På det tidspunkt var der kun nogle få seje mennesker, der turde sige højt, at de var for fri abort. Men det var meget voldsomt for dem at stå på mål som enkeltpersoner.
Dengang var det primært på Facebook, at man havde sin sociale kontakt med omverdenen - og det havde Katrin selvfølgelig også.
Hun var blevet medlem af en gruppe, hvor man diskuterede politiske og feministiske problemstillinger. Og i sommeren 2017 skete der noget afgørende.
I det færøske samfund blev der den sommer snakket om, hvorvidt abortlovgivningen skulle strammes endnu mere. Fordi det stadig var tabubelagt at stille sig frem og sige, at man var for fri abort, fik debatten lov til at være ensidig.
En af kvinderne i Facebook-gruppen havde fået nok og skrev, at de blev nødt til at gøre noget.
- Og det opslag stak fuldstændigt af, der kom over 100 kommentarer. Jeg tror, vi alle sammen havde siddet med en ulmende vrede over situationen, siger Katrin.
Og så gik kvinderne ellers i gang.
De skrev et manifest, holdt møder, startede en underskriftsindsamling og fandt på navnet: Frítt Val.
- Vi landede på det navn, fordi det ikke handler om, at du skal ud og have foretaget en abort. Det handler om den gravide, og det handler om, at du skal have retten til at vælge til eller fra, slår Katrin fast.
Der endte med at være over 1000 underskrifter, hvor folk stod frem med navn og sagde: Jeg støtter fri abort.
- Og det var vigtigt. For vi havde set, hvor sårbart det kunne være at stå alene og sige det - men nu var man ikke alene.
Siden sommeren 2017 hvor græsrodbevægelsen slog sine folder, er der sket noget i samtalen omkring abort. Det er blevet almindeligt at sige: Jeg er for fri abort.
Diskursen har tidligere været meget voldsom, og abort er blevet sammenlignet med skoleskyderier. Men det har så småt ændret sig.
Og i maj i år stemte det færøske lagting om, hvorvidt aborten skulle være fri.
Afstemningen endte uafgjort, og det betød, at der blev stemt nej til fri abort.
- Det har været rigtig hårdt for Fritt Val og mig, siger Katrin og fortsætter:
- Vi havde alle troet på, at nu ville det endelig ske. Så vi var meget chokerede, skuffede og kede af det, da det ikke blev stemt igennem.
Katrin fortæller, at hun sad i s-toget i København, hvor hun studerer, en af dagene efter. Hun kiggede rundt på de andre mennesker og tænkte: Kan I slet ikke mærke, at der lige er sket noget fuldstændig forfærdeligt?
Men det kunne de selvfølgelig ikke.
Selv om det var hårdt både for hende personligt og organisationen, så er der også en positiv side af sagen.
Afstemningen stod lige, og det er et kæmpe fremskridt - og Frítt Val kæmper videre.
- Det gør vi, fordi Færøerne skal være et sted, hvor kvinder har lyst til at være. Et sted hvor man føler sig respekteret og et samfund, hvor alle har en lige adgang til abort, slutter hun.