Forsker og kaptajn: Vi har lært, at mænd skal forsvare landet og kvinder skal føde børn

Når kalenderbladet om et par år vendes til 2027, træder vi ind i en ny, historisk virkelighed. Værnepligten ligestilles, så kvinder på lige fod med mænd indkaldes til tjeneste i Forsvaret.

Til den tid er det 65 år siden, at kvinder fik mulighed for at tjene i det danske forsvar, og 19 år siden, at kvinder fik værneret.

I mange andre spørgsmål har vi for længst indført ligestilling, men for værnepligt har vi historisk skelnet mellem at gøre sin borgerpligt som soldat eller som mor. Det forklarer Thit Gaarskjær Jørgensen, der er ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i køn og militær, og også er kaptajn i reserven.

– Det er en grundlæggende fortælling, vi har, at mænd skal forsvare landet fysisk som soldat, og kvinder skal forsvare det biologisk ved at føde børn. Det er også den, vi har hørt en genklang af i debatten om at ligestille værnepligten. Mange, der er imod, baserer det på en forståelse af, at graviditet og fødsel er kvinders værnepligt, og at de derfor ikke skal belemres med at være en del af de væbnede styrker. Det har taget rigtig lang tid at komme dertil, hvor vi kan have en samtale, om det er en god løsning, siger hun og tilføjer:

– Vi har for nylig også fået ny lovgivning på barselsområdet, som er et spejlbillede af det samme, nemlig en idé om, at kvinder er omsorgsgivere. Mange mænd har slået sig på den opfattelse og oplevet det begrænsende for, hvordan de kan være fædre. Både barsel og værnepligt handler meget grundlæggende om, hvordan vi ser vores roller som mænd og kvinder i samfundet.

MeToo har skubbet på

Diskussionen om ligestillet værnepligt er langtfra ny. At politikerne vælger at ligestille den netop nu, skyldes ifølge forskeren en kombination af de seneste års kønspolitiske debat om MeToo og strukturel seksisme samt af krigen i Ukraine og den forandrede sikkerhedspolitiske situation i Europa.

– Personligt synes jeg, det er ærgerligt, at det er kriselogik, der skal køre ligestillingstoget, men man kan også se pragmatisk på det og sige, at hvad end der løfter det, er det en vigtig debat og en vigtig beslutning, der nu er truffet i ligestillingens navn, siger hun og understreger, at Forsvaret nyder særlig status i samfundet.

– Forsvaret er en del af vores voldsmonopol. Det lyder voldsomt, men det er realiteten, for det er Forsvaret, der håndhæver dansk udenrigspolitik og potentielt skal forsvare Danmark inden for landets grænser. Derfor er der særlige rettigheder og pligter forbundet med at være soldat, siger hun.

I det lys handler det om, hvordan magten fordeles i landet. For det danske samfund er meget skævt repræsenteret i Forsvaret.

– Det gælder ikke kun køn, men også etnicitet, seksualitet og andre punkter, og det kan have betydning for, hvordan magten forvaltes. Det er et demokratisk problem for samfundet, men også for Forsvaret, som går glip af kvikke hoveder og dygtige soldater, som kan tilføre en masse godt til Forsvaret, siger Thit Gaarskjær Jørgensen.

Svært at holde på kvinderne

I 2023 var 25,1 procent af de påbegyndte værnepligtige kvinder. Året før var tallet 26,8 procent. Til sammenligning udgjorde kvinderne samme år kun lidt over ni procent af det samlede uniformerede personale i Forsvaret. Det viser ifølge Thit Gaarskjær Jørgensen, at Forsvaret ikke har svært ved at tiltrække kvinderne, men ved at fastholde dem.

Hun understreger, at hun som en del af reserven ved, at der en masse godt i Forsvaret, men at meget kan virke ekskluderende for især kvinder.

– Den danske hær er en mere end 400 år gammel, traditionsrig institution, og det er i det billede, man uddanner folk. Man har en tendens til at vægte soldater efter en traditionel maskulin opfattelse, hvor man skal være fysisk robust og psykisk robust i det omfang, at man ikke viser for mange følelser eller ”forkerte” følelser, og hvor man viser, at man er handlingsparat og villig til at gå til stålet. Vi skal selvfølgelig have soldater, der kan løfte opgaverne, også dem man egentlig ikke har lyst til, men som er nødvendige, men den måde, det praktiseres, gør, at mange kvinder og en del mænd har svært ved at identificere sig med det, siger Thit Gaarskjær Jørgensen.

En anden årsag til kvindernes frafald er ifølge hende også, at de hidtil har tjent frivillig. Mange ser det dermed som en måde at prøve sig selv af på frem for en egentlig karrieremulighed. Det kan også gøre det sværere for Forsvaret at se kvinderne, som personer, det skal investere i.

Mens flere lande har begrænset, hvilke roller kvinder kan få i militæret, er der ingen restriktioner for danske kvinder.

En ny generation

Hvad ligestillet værnepligt vil betyde for ligestillingen i resten af Forsvaret, vil ifølge Thit Gaarskjær Jørgensen først kunne ses om ca. 10 år. Der skal arbejdes aktivt med det i hele systemet. Dels skal den fysiske udrustning justeres til forskellige kropstyper og behov, dels skal der i nogle enheder også arbejdes med tonen, som kan virke ekskluderende og i enkelte tilfælde udmønte sig som krænkelser, siger hun.

– Jeg har selv været i Forsvaret og var glad for det, så det skal ikke lyde, som om det er et forfærdeligt sted for kvinder, for det er det ikke. Men der er systemiske problemer, som betyder, at det er en særlig type kvinder, der klarer sig godt. Typisk kvinder, der kan distancere sig lidt fra sit køn. Jeg anfægter ikke den måde at være på, men alene at det er bestemmende for, om man kan være en god soldat. Det gælder også for mænd, for de kan også opleve krænkelser eller føle sig forkerte og at der ikke er plads til deres person, siger hun og tilføjer:

– Vi får en generation af unge nu, som er super reflekterende over deres væren i verden, og som også kan være rigtig dygtige medarbejdere, men det vil kræve, at Forsvaret nødt til at rykke sig på det her.

Artiklen blev første gang udgivet i SØNDAG uge 37/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.