5 gode skønheds-dubes: Luksus vs. budget
Foto: Unsplash
Lige så lækker en følelse det er at tage en fin, lille krukke med en luksuslæbebalsam op ad tasken, lige så fint kan en budgetvariant stå på natbordet derhjemme. Måske går du slet ikke op i mærker, og vil blot have gode produkter uden at slå bunden ud af sparegrisen.
Uanset hvilket alter, du beder til, findes der fine muligheder for at få gode produkter i hver deres ende af prisspektret.
BODYSCRUB
Luksus: Karmameju 'MORE salt body scrub'
Bodyscrubben fra Karmameju er som en spaoplevelse på eget badeværelse. Den dufter af pebermynte, grapefrugt, eukalyptus, citrongræs og appelsin og indeholder mineralholdigt havsalt og krystalsalt fra Himalaya, der renser og hjælper med at fjerne og forebygge tør hud på kroppen.
Foto: PR
Karmameju, 299 kr., kan købes her
Budget: My Moments by Matas 'My Refreshing Sugar Body Scrub'
Bodyscrubben fra My Moments by Matas dufter af citrongræs, lime og pebermynte fra æteriske olier. Scrub-effekten kommer fra sukkerkorn fra økologiske, danske sukkerrør.
Foto: PR
My Moments by Matas, 40 kr., kan købes her
LÆBESTIFT
Luksus: Glossier 'Ultralip'
Glossiers kultlæbestift, Ultralip, er kult af en grund. Den giver nemlig ikke bare shine og farve, men giver også samme nærende effekt som en klassisk læbebalm. Ultralip fås i 11 rosa, røde og brune nuancer.
Foto: PR
Glossier, 209 kr., kan købes her
Budget: Sephora Collection 'About That Shine Sheer Shine Lipstick'
Læbestiften fra Sephoras egen makeupkollektion udmærker sig også ved sin læbepomadeeffekt og sin fine, ja næsten gloss-agtige shine. Læbestiften dækker let, men farven kan bygges op for mere pigmentering. Den fås i 20 nuancer - fra pink til orange og rød over i mere nedtonenede rosa og brune toner.
Foto: PR
Sephora Collection, 99 kr., kan købes her
MULTI-STICK
Luksus: Glo Skin Beauty 'Cream Blush Stick'
En god multi-stick - altså et snedigt lille aggregat, der kan bruges som både blush, læbefarve og øjenskygge - er værd at have på sig. Glo Skin Beauty har lanceret en 3-1 multitasking cremeblush, der ikke blot giver farve på kinder og læber, men som tilmed nærer huden med vitamin E og botaniske olier.
Foto: PR
Glo Skin Beauty, 272 kr., kan købes her
Budget: Milk Makeup 'Lip + Cheek - Mini Stick'
Milk Makeups multistick kan anvendes på læber og kinder, ja, sågar på øjenlågende for et sammenhørigt look. Den er let at blende ind i huden og giver en fint pigmenteret farve ved få strøg. Sticken er beriget med mangosmør og avokado, som ikke blot gør den blød og cremet i konsistensen, men også gør det til en nærende formel.
Foto: PR
Milk Makeup, 169 kr., kan købes her
GENNEMSIGTIG LØS PUDDER
Luksus: Laura Mercier 'Translucent Loose Setting Powder'
Laura Merciers løse pudder - et af mærkets absolutte bestsellers - er let at blive afhængig af, og svær at finde en afløser for. Den gennemsigtige pudder gør præcis, hvad den skal: Binder makeuppen uden at klumpe, matterer uden at kage, og dækker uden overhovedet at dække. Forvirret? Det er der ingen grund til, for det er præcis sådan en løs pudder skal være.
Foto: PR
Laura Mercier, 380 kr., kan købes her
Budget: Benefit Cosmetics 'The POREfessional Power Powder - loose setting powder'
Benefit Cosmetics har lanceret en løs pudder, der får porrer til at være en saga blot. Ikke nok med at den løse pudder glatter huden ud, så lægger den sig i det fineste, tynde lag, hvorunder huden stadig kan ånde og ses.
Foto: PR
Benefit Cosmetics, 199 kr., kan købes her
LÆBEBALSAM
Luksus: La Mer 'The Lip Balm'
Intet er mere luksuriøst end La Mers 'The Lip Balm'. Den fine, og meget on-brand lille krukke i mærkets signatur grønne og spejlblanke sølvindpakning vidner om det lækre indhold. Og man bliver ikke skuffet, når balmen kommer på læberne. Ikke nok med at den fugter og repararer - blandt andet takket være La Mers ikoniske og patenterede 'Mríracle Broth', som også kendes fra mærkets kult-koncentrat - så har den en subtil undertone af pepermynte, som jo altid er lækkert at føre op til munden.
Foto: PR
La Mer, 590 kr., kan købes her
Budget: Beauté Pacifique 'Cherry Lucious Lip Balm'
Nøgleingrediensen i Beauté Pacifiques læbebalm er squarelane, der er kendt for sin fugtgivende effekt. Læbebalmen indeholder desuden olie fra søde kirsebær og peppermynteolie, der gør den ualmindelig delikat.
Foto: PR
Beauté Pacifique, 130 kr., kan købes her