Underholdning
7. oktober 2024

Kristen Bells mand havde den mest overraskende reaktion, da han så det virale kys i ‘Nobody Wants This’

Han har helt ret i sin observation.
Af: Rose Maria Behavý
nobody wants this kristen belle adam brody

Foto: SAEED ADYANI/NETFLIX

Er du også faldet i svime over niveauet af *cuteness* i Netflix-serien ’Nobody Wants This' med Adam Brody og Kristen Bell i hovedrollerne?

Så er du ikke alene.

Skuespillerne, der er mest kendte for henholdsvis rollen som Seth Cohen i 00’er-teenageserien ’The O.C.’ og som stemmen bag ’Gossip Girl’, har nemlig en unægtelig kemi i serien, der får selv den mest anti-pladderromantiske kyniker til at drømme sig ind i armene på en pjusket rabbiner i midt-30’erne.

Men hvordan er det egentligt at være partner til en af de to hovedrolleindehavere, når kemien på skærmen siver ud af TV’ets plasma som tykdryppende fløde?

Det har Kristen Bells mand gennem 11 år, Dax Shepard, kommenteret på.

Bell blev nemlig i et interview med eTalk spurgt ind til kemien i serien (fordi den er umulig IKKE at tale om), og her fortalte hun:

”Hvem ved, hvorfor vores kemi på skærmen – altså når man ser det gennem et kameraobjektiv – kommer ud som den gør. Men selv kan jeg da anerkende, når jeg ser det, at jeg får fornemmelsen af at, ’wow, det her er hot’”

Hun fortsætter med at fortælle, at hendes mand i virkelighedens verden, altså Shepard, også har lagt mærke til kemien. Han havde åbenbart, da de så serien sammen, sagt til Bell: ”Oh my God, jeg vil virkelig gerne have, at du kysser ham.”

Og det er vel en reaktion, som mange kan relatere til. Eneste forskel er bare, at Shepard rent faktisk er gift med Bell… men den kemi, altså.

Kysset i serien, det første seriekæresterne har, er siden serien fik premiere den 26. september i år, gået viralt.

Læs mere om:

Læs også